Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomhed, der udfører ekstern pengetransport i forbindelse med servicering af pengeautomater. Arbejdstilsynet gennemførte tilsynsbesøg den 7. og 15. maj 2014 for at vurdere sikkerheden for de ansatte, herunder risikoen for at blive udsat for vold og trusler om vold i forbindelse med røveri.
Under tilsynet blev det klarlagt, hvordan transporten af værdier rent praktisk blev udført. Centralt for sagen er følgende forhold:
Virksomheden har anført, at deres sikkerhedspolitik er baseret på grundige og regelmæssige trussels- og risikovurderinger. De påpegede, at deres procedurer er udformet med udgangspunkt i anbefalinger fra offentlige myndigheder og eksterne rådgivere. Virksomheden mente derfor, at risikoen for vold og trusler allerede var forebygget i tilstrækkelig grad gennem deres eksisterende sikkerhedstiltag.
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om arbejdet med pengetransport er planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, når ruterne fremstår forudsigelige.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud. Virksomheden pålægges dermed at forebygge risikoen for vold og trusler om vold ved arbejdet med ekstern pengetransport mere effektivt.
Et flertal i nævnet lagde afgørende vægt på, at virksomhedens pengetransport ikke foregår tilstrækkeligt diskret. Ved at operere med faste ugedage og stort set identiske tidspunkter skabes en forudsigelighed, der øger risikoen for planlagte røverier.
Nævnet vurderede følgende:
Da forholdene strider mod de generelle krav til arbejdets udførelse, blev påbuddet fastholdt med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
| Handling | Deadline |
|---|---|
| Efterlevelse af påbud | 1. april 2015 |
| Tilbagemelding til Arbejdstilsynet | 8. april 2015 |
Et mindretal i nævnet ønskede at give virksomheden medhold, da de fandt, at det samlede sikkerhedsniveau baseret på trusselsvurderinger var tilstrækkeligt, men afgørelsen blev truffet af flertallet.
Nationalt Risikobillede 2025 kortlægger de mest alvorlige trusler mod Danmark og fungerer som et værktøj til at styrke beredskabsplanlægningen i både offentlige og private organisationer.

Denne sag omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende mangelfuld forebyggelse af røveririsiko i en kombineret dagligvare- og postbutik. Tvisten centrerer sig om de interne procedurer for håndtering af kontanter samt anvendelsen af præventive sikkerhedsforanstaltninger.
Under et tilsynsbesøg i februar 2014 blev det afdækket, at butikken foretog fraføring af kontanter fra kasseområdet til et baglokale i åbningstiden. Ifølge observationerne skete denne transport ved, at de ansatte bar pengene manuelt i hånden eller i lommen gennem butikslokalet. Arbejdstilsynet vurderede, at denne metode ikke var tilstrækkelig diskret eller sikker til at modvirke risikoen for overfald.
Styrelsen for Samfundssikkerhed har udgivet en ny samlet vurdering af cybertruslen mod land-, luft- og jernbanetransport i Danmark.
Offentlige og private aktører skal arbejde sammen om at styrke samfundssikkerheden og beredskabet omkring kritisk infrastruktur. Det er netop et af de emner, der er blevet drøftet på mødet i Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab den 26. januar 2026.
Et andet centralt punkt i sagen vedrører butikkens skiltning. Tilsynet konstaterede, at der var opsat skilte, som informerede om videoovervågning, men at der på daværende tidspunkt ikke var installeret nogen kameraer i lokalerne. Dette skabte en diskrepans mellem det signalerede sikkerhedsniveau og de faktiske forhold.
I relation til den integrerede postbutik opstod der tvivl om det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet. Det var uklart, om personalet i postafdelingen var ansat af butiksindehaveren eller af en ekstern postoperatør, samt om postoperatøren lejede sig ind på præmisserne. Disse uklarheder rejste spørgsmål om, hvem der bar det primære ansvar for de ansattes sikkerhed i denne specifikke del af butikken.
Virksomheden anførte i sin klage, at risikoen ved den manuelle pengetransport var minimal pga. lav frekvens, og at transporten efter deres opfattelse kunne foregå skjult. Vedrørende skiltningen blev det forklaret, at skiltene var opsat som forberedelse til en forestående installation af et nyt kamerasystem.

Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsyn...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mereLov om udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser