Selskabs hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag var ikke forældet

Forældelsens begyndelsestidspunkt

Det centrale juridiske slagsmål vedrørte Forældelsesloven § 3, stk. 2, om suspension af forældelsesfristen. Hvis Skattestyrelsen burde have haft kendskab til kravet i maj 2021, ville kravet være forældet ved afgørelsen i juli 2024. Retten skulle vurdere, om den tidligere momskontrol gav tilstrækkelig anledning til at undersøge lønforholdene for alle ansatte i 2020.

Landsskatteretten lagde vægt på, at den tidligere kontrol vedrørte en anden periode og andre problemstillinger (private udgifter bogført som udlæg for ledelsen). Dette kunne ikke sidestilles med kendskab til systematisk manglende indeholdelse for 200 medarbejdere i et efterfølgende år.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen hverken havde eller burde have haft kendskab til kravet på A-skat og AM-bidrag før den 10. november 2023.

"Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst den 10. november 2023 fik kendskab til, at selskabet for en stor del af sine medarbejdere havde udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag."

Som følge heraf var den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 1 overholdt, da afgørelsen blev truffet i juli 2024. Selskabet hæfter derfor for de opgjorte beløb i medfør af Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Som arbejdsgiver skal man senest den 30. november tilkendegive, hvis man vil beholde de indefrosne feriepenge for sine medarbejdere. Gør man ikke det, bliver man tvunget til at betale alle feriemidlerne nu.

Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.

Selskabets repræsentant bestred Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse og anførte, at alle håndværksmæssige opgaver var udført af underentreprenører, og at de eneste reelle lønudgifter var til direktøren og hendes ægtefælle. Repræsentanten fremlagde ny bogføring og bilagsdokumentation for at underbygge, at Skattestyrelsens antagelser var faktuelt forkerte og førte til et urealistisk højt dækningsbidrag og overskud. Selskabet anerkendte dog, at sagen oprindeligt havde været dårligt belyst fra deres side.