To års udelukkelse fra au pair-ordningen for værtsfamilie efter brud på rejse- og arbejdstidsregler

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen. Der blev lagt særlig vægt på følgende:

• Manglende betaling af flybillet: Det er et krav, at værtsfamilien betaler for au pair-personens primære rejseudgift. En aftale om, at au pairen selv lægger ud, er i strid med ordningens hensigt.
• Overskridelse af arbejdstid: Chatkorrespondancen dokumenterede en hensigt om at lade au pairen arbejde væsentligt mere end de tilladte 18-30 timer ugentligt.
• Kendskab til reglerne: Værtsfamilien var blevet vejledt om reglerne og havde underskrevet ansøgningen på tro og love, hvilket udelukkede god tro i forhold til de begåede fejl.

Nævnet konkluderede, at de samlede omstændigheder med sikkerhed fastslog et misbrug af ordningen, hvorfor karensperioden på to år blev opretholdt.

• Internationalt adopterede: Personer, der som mindreårige er adopteret af en person med lovligt ophold i Danmark.
• Børn født i udlandet: Børn født uden for riget (f.eks. via surrogataftale eller under en ferie), hvis mindst én forælder har været bopælsregistreret i Danmark i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet. Barnet skal være indrejst i Danmark senest 6 måneder efter fødslen.

2. Ophold i udlandet, der ikke medregnes som fravær (§ 11, stk. 11): Visse typer af udlandsophold vil ikke blive talt med som fravær fra riget, hvilket forhindrer, at man mister anciennitet:

• Ekstraordinære omstændigheder: Hvis man uforskyldt forhindres i at rejse hjem som planlagt (f.eks. pga. pandemi, alvorlig sygdom, uretmæssig fængsling).
• Statsudsendte: Personer udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne, samt deres medfølgende ægtefæller/samlevere og mindreårige børn.

Korrektion af regler for fritidstillæg

Forslaget indeholder også en teknisk korrektion til § 86, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ændringen sikrer, at alle enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp, får et reduceret fritidstillæg. Dette retter en fejl i en tidligere lovændring, hvor enlige forsørgere på en forhøjet sats utilsigtet ville have modtaget et fuldt tillæg, hvilket var imod den politiske aftales intention.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre øgede offentlige udgifter, da flere borgere vil være berettiget til højere ydelser og undtaget fra arbejdspligt. De samlede konsekvenser er opsummeret nedenfor.

Varigt skønnes forslaget at medføre en samlet offentlig merudgift på 8,0 mio. kr. årligt før skat og tilbageløb.

Ikrafttrædelse

Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med det nye kontanthjælpssystem.