Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en administrativ afgørelse om registrering af en dansk værtsfamilie i karensregistret for au pair-ordningen. Sagen tog sin begyndelse i august 2018, hvor en filippinsk statsborger fik meddelt opholdstilladelse som au pair hos den pågældende familie.
Det centrale omdrejningspunkt i sagen var spørgsmålet om, hvem der havde afholdt udgifterne til au pairens indrejse i Danmark. Værtsfamilien havde i en e-mail til myndighederne oplyst, at au pairen selv skulle betale for sin flybillet, hvorefter familien ville refundere beløbet efter ankomsten. Værtsfamilien anførte under sagens forløb, at dette skyldtes praktiske årsager, og at de havde handlet i god tro.
Derudover blev der rejst spørgsmål om au pairens faktiske arbejdstid. Ved gennemgang af en chatkorrespondance mellem værtsmoderen og au pairen fra juni 2018 kom det frem, at der var indgået en aftale om en daglig arbejdstid på minimum otte timer. Værtsfamilien argumenterede for, at denne korrespondance blot var en del af en indledende rekrutteringsproces og ikke udgjorde de endelige vilkår for opholdet.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvilket betyder, at værtsfamilien er registreret i karensregistret i en periode på to år jf. Udlændingeloven § 21 a.
| Overtrædelse | Myndighedens vurdering | Konsekvens |
|---|---|---|
| Betaling af flybillet | Værtsfamilien skal betale for indrejsen. Udlæg er til væsentlig ulempe for au pairen. | Registrering i karensregister |
| Daglig arbejdstid | Aftale om 8 timers arbejde dagligt overstiger grænsen på 3-5 timer. | Registrering i karensregister |
Nævnet fandt, at værtsfamilien havde misbrugt au pair-ordningen. Der blev lagt særlig vægt på følgende:
Nævnet konkluderede, at de samlede omstændigheder med sikkerhed fastslog et misbrug af ordningen, hvorfor karensperioden på to år blev opretholdt.
Sidste år rejste 665 flygtninge og familiesammenførte frivilligt tilbage til Syrien med økonomisk støtte fra Danmark. Det er et rekordhøjt antal, som bidrager til, at nettoindvandringen af syrere er negativ. Ministeren håber, at stadig flere vil rejse frivilligt hjem i 2026.
Dette ændringsforslag udvider de foreslåede undtagelser i lovforslag L 208, som oprindeligt kun omhandlede internationalt adopterede. Formålet er at justere de skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, så flere grupper med stærk tilknytning til Danmark ikke rammes utilsigtet.
Forslaget introducerer en række nye undtagelser fra opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Konsekvensen er, at de omfattede personer kan modtage højere kontanthjælpssatser og ikke bliver omfattet af den nye arbejdspligt.
Følgende grupper vil blive behandlet som om, de var født i Danmark, og dermed undtaget fra kravene ved deres første indrejse:
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
En række nye regler på beskæftigelsesområdet træder i kraft 1. juli. Det gælder blandt andet hele det nye kontanthjælpssystem, som der blev indgået aftale om i efteråret 2023.
2. Ophold i udlandet, der ikke medregnes som fravær (§ 11, stk. 11): Visse typer af udlandsophold vil ikke blive talt med som fravær fra riget, hvilket forhindrer, at man mister anciennitet:
Forslaget indeholder også en teknisk korrektion til § 86, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ændringen sikrer, at alle enlige forsørgere, der modtager kontanthjælp, får et reduceret fritidstillæg. Dette retter en fejl i en tidligere lovændring, hvor enlige forsørgere på en forhøjet sats utilsigtet ville have modtaget et fuldt tillæg, hvilket var imod den politiske aftales intention.
Forslaget forventes at medføre øgede offentlige udgifter, da flere borgere vil være berettiget til højere ydelser og undtaget fra arbejdspligt. De samlede konsekvenser er opsummeret nedenfor.
| År | Statslige merudgifter | Kommunale merudgifter |
|---|---|---|
| 2025 | 1,2 mio. kr. | 3,2 mio. kr. |
| 2026 og frem | 2,5 mio. kr. | 5,6 mio. kr. |
Varigt skønnes forslaget at medføre en samlet offentlig merudgift på 8,0 mio. kr. årligt før skat og tilbageløb.
Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om hjemrejsestøtte i høring. Bekendt...
Læs mereDette lovforslag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til formål at ændre lov om aktiv socialpolitik for ...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger
Afgørelse om ophævelse og hjemvisning vedrørende tilbagebetaling af landbrugsstøtte