Lovforslag om implementering af EU's reviderede forbrugerkreditdirektiv: Styrket forbrugerbeskyttelse og skærpede krav til kreditgivere

• Lovforslaget implementerer EU's reviderede forbrugerkreditdirektiv (2023/2225/EU) for at styrke forbrugerbeskyttelsen og harmonisere reglerne for kreditaftaler i Danmark.
• Anvendelsesområdet for kreditaftaleloven udvides markant til at omfatte flere kredittyper, herunder kassekreditter og visse "køb nu, betal senere"-ordninger, som tidligere var undtaget.
• Der indføres skærpede krav til kreditgiveres oplysningspligt før aftaleindgåelse ved hjælp af nye standardiserede europæiske formularer.
• Kravet til kreditværdighedsvurdering strammes for at forhindre uansvarlig långivning og overdreven gældsætning hos forbrugere.
• Markedsføringsloven opdateres med nye forbud mod vildledende markedsføring af kredit, herunder påstande om at lån kan forbedre en forbrugers økonomiske situation.
• Der etableres en ny obligatorisk registreringsordning og tilsynsordning for kreditformidlere, som skal registreres hos Finanstilsynet.
• Nye regler om god forretningsskik, forbud mod diskrimination og regulering af kombinations- og pakkesalg introduceres i kreditaftaleloven.
• Kreditgivere forpligtes til at tilbyde rimelige henstandsforanstaltninger, før der kan indledes tvangsfuldbyrdelsesprocedurer mod forbrugere i økonomiske vanskeligheder.
• Lovændringerne forventes at træde i kraft den 20. november 2026.

Lov om forbrugslånsvirksomheder (§ 3)

• Registrering af kreditformidlere: Loven ændrer navn til "Lov om forbrugslånsvirksomheder og registrering af kreditformidlere". Der indføres en ny obligatorisk registreringsordning hos Finanstilsynet for kreditformidlere.
• Kompetence- og aflønningskrav: Der indføres krav til viden og kompetencer for ansatte samt nye regler for aflønningspolitikker, der skal modvirke interessekonflikter og sikre, at aflønning ikke er baseret på salgsmål.

Lov om finansiel virksomhed og ejendomskreditselskaber (§ 4 og § 5)

Der indføres nye bestemmelser, der pålægger pengeinstitutter, realkreditinstitutter og ejendomskreditselskaber at have passende politikker for at udvise rimelig tilbageholdenhed, inden der indledes en procedure for tvangsauktion vedrørende boligkreditaftaler.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 20. november 2026. Dog træder visse bestemmelser, herunder muligheden for at ansøge om registrering som kreditformidler, i kraft tidligere for at sikre en smidig overgang.

• Beregning af rådighedsbeløb: Kreditgiver skal beregne forbrugerens rådighedsbeløb ved at trække faste udgifter (f.eks. bolig, gæld, forsikring, transport) fra nettoindtægter. Der skal tages højde for sandsynlige ændringer i indtægter eller udgifter, samt hvordan det nye lån påvirker økonomien, herunder mulige rentestigninger ved variable renter.
• Individuel vurdering: Vurderingen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte forbrugers personlige økonomiske forhold. Selvom standardiserede minimumsrådighedsbeløb kan anvendes som et screeningsværktøj, skal der altid foretages en individuel vurdering af, om rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til at servicere lånet. Kreditgiver kan yde kredit til en forbruger med et lavt rådighedsbeløb, hvis fyldestgørende oplysninger viser, at forbrugeren kan betale ydelserne.
• Fyldestgørende oplysninger: Kreditgiver har et skøn over, hvad der udgør fyldestgørende oplysninger, men simple uunderbyggede erklæringer er ikke tilstrækkelige. Dokumentation er ofte nødvendig, især for økonomisk svage forbrugere. Oplysninger om gæld til andre kreditgivere og skattemyndigheder skal indgå i vurderingen. Forbrugere registreret som dårlige betalere er som udgangspunkt ikke kreditværdige, medmindre den nye kredit forbedrer deres økonomiske situation.
• Brug af estimater: Anvendelse af estimater er begrænset og kræver en forsigtig tilgang. Estimater skal være baseret på flere relevante forhold, der relaterer sig til den konkrete forbruger, og må ikke være for grove.

Samspil med anden lovgivning og konsekvenser

Vejledningen supplerer eksisterende regler, herunder §§ 19-22 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit og reglerne i ledelsesbekendtgørelsens bilag for penge- og realkreditinstitutter. Manglende overholdelse af kreditværdighedsvurderingskravene i kreditaftalelovens § 7 c kan medføre både offentligretlige konsekvenser (tilsyn fra Finanstilsynet) og civilretlige konsekvenser (tilsidesættelse af aftalen af Det Finansielle Ankenævn eller domstolene, samt sager fra Forbrugerombudsmanden).

Høringsproces

Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder. Eventuelle bemærkninger til vejledningen skal sendes senest den 26. august 2025. Vejledningen forventes offentliggjort i november 2025.