Pressenævnet afviser klage over DR's valg af kvindelig fodboldkommentator grundet manglende retlig interesse

Sagen vedrører en klage over DR's redaktionelle valg i forbindelse med dækningen af EM i herrefodbold 2016. Klagen drejer sig specifikt om ansættelsen af en kvindelig ekspertkommentator til at dække turneringen.

Sagens baggrund og parternes argumenter

En borger rettede henvendelse til DR med en klage over, at mediet havde valgt at benytte en kvindelig kommentator som ekspert. Klageren anførte, at valget af kommentatoren ikke kunne være baseret på faglige kompetencer, men derimod måtte være begrundet i køn.

Klagerens synspunkter omfattede blandt andet:

• At den pågældende kommentator ikke kunne anses for at være blandt landets bedste eksperter i herrefodbold
• At DR forsøgte at politisere en sportsbegivenhed
• At DR som public service-udbyder har pligt til at optræde objektivt og ikke føre politik

DR's redegørelse

DR svarede klageren og forklarede, at deres ekspertpanel var sammensat af en bevidst blanding af trænere, spillere og vidende fodboldjournalister. Mediet fastholdt, at denne sammensætning fulgte deres sædvanlige praksis for dækning af store sportsbegivenheder, og at de var tilfredse med panelets sammensætning.

Pressenævnets formand traf afgørelse om at afvise klagen uden realitetsbehandling.

Manglende klageberettigelse

Grundlaget for afvisningen var, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at have retlig interesse i sagen. For at kunne klage til Pressenævnet kræves det efter Medieansvarsloven § 43, stk. 2, at klageren har en direkte, væsentlig og individuel retlig interesse i det forhold, der klages over.

Retten lagde vægt på følgende:

• En person, virksomhed eller organisation skal være direkte omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet for at være klageberettiget
• Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, som mediet behandler

Da klageren ikke selv var omtalt eller identificeret i DR's dækning af EM i herrefodbold 2016, vurderede nævnet, at han ikke var klageberettiget. Klagen blev derfor afvist i medfør af Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.