Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en klage over Randers Amtsavis, der i januar 2016 bragte en artikel med titlen ”Snebold-sag fra [Skolen] skaber røre”. Artiklen omhandlede en episode, hvor en skoleledelse havde politianmeldt fire elever for at have kastet sne på en lærer. I artiklen citerede avisen en række kommentarer fra en debat på de sociale medier, herunder en specifik kommentar fra klageren.
Klageren havde i en åben gruppe på Facebook skrevet en kommentar, der udtrykte opbakning til skoleledelsens beslutning om politianmeldelse. Randers Amtsavis valgte at inkludere dette citat samt klagerens fulde navn i deres onlineartikel for at belyse de forskellige holdninger i lokalsamfundet.
Kort efter artiklens udgivelse rettede klageren henvendelse til avisen med et ønske om at få slettet sit navn og citatet. Hun begrundede anmodningen med, at:
Randers Amtsavis afviste at efterkomme anmodningen om sletning eller anonymisering. Avisen anførte følgende hovedpunkter:
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis for hverken offentliggørelsen eller afslaget på sletning.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at oplysninger hentet fra en åben Facebook-profil som udgangspunkt er offentligt tilgængelige. Da citatet blev bragt i den samme kontekst, som det oprindeligt var skrevet i, forelå der ikke et brud på de presseetiske regler i henhold til Medieansvarsloven § 34.
I forhold til klagerens ønske om sletning af hensyn til fremtidig jobsøgning, vurderede nævnet sagen ud fra de vejledende regler om digital sletning:
| Kriterie | Vurdering i denne sag |
|---|---|
| Følsomhed | Citatet indeholdt ikke private eller følsomme oplysninger. |
| Belastningsgrad | Oplysningerne blev ikke anset for at være særligt belastende for klageren. |
| Frivillighed | Klageren havde selv valgt at ytre sig i et offentligt tilgængeligt forum. |
Nævnet konkluderede, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at fravige hensynet til avisens arkiv og offentlighedens adgang til information. Da klageren frivilligt havde deltaget i debatten, og citatet var korrekt gengivet, var der ikke grundlag for at kræve anonymisering eller afpublicering i medfør af Medieansvarsloven § 43.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.
Sagen omhandler en dansk fodboldscout, der var ansat i en prominent engelsk storklub, og som blev genstand for en række artikler i BT og den britiske avis The Guardian. Artiklerne beskrev, hvordan scouten havde fremsat en række udtalelser på sin offentligt tilgængelige Facebook-profil, som af medierne blev beskrevet som stødende og potentielt racistiske.
BT og The Guardian indledte et samarbejde om at undersøge scoutens aktivitet på sociale medier. Undersøgelsen afdækkede flere opslag og kommentarer, der blandt andet vedrørte:
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Som følge af mediernes henvendelse til fodboldklubben med dokumentation for disse opslag, blev scouten først suspenderet og efterfølgende afskediget med henvisning til klubbens etiske kodeks.
Klageren anførte, at BT havde handlet i strid med god presseskik ved at indsamle dokumentation over en længere periode uden hans vidende. Han hævdede, at opslagene var udtryk for hans personlige politiske holdninger, og at de var taget ud af en sammenhæng. Desuden mente han, at dækningen var motiveret af personlig hævn fra en journalist, og at han ikke fik tilstrækkelig tid til at genmæle over for anklagerne før offentliggørelse.
BT afviste kritikken og anførte, at det ikke er en journalistisk opgave at advare kilder om, at de er ved at overtræde deres arbejdsgivers regelsæt. Avisen fastholdt, at oplysningerne var offentligt tilgængelige, og at klageren var blevet forelagt historien i rimelig tid via samarbejdspartneren The Guardian.
Sagen vedrører en anmodning fra en tidligere læserbrevsskribent om at få fjernet, afindekseret eller anonymiseret et læs...
Læs mereSagen drejer sig om en klage over bt.dk, der i 2002 bragte en artikel med titlen ”Vred sønderjyde: HK-fejl kostede mig 2...
Læs mere