PKK's opretholdelse på EU's terrorliste – Vurdering af terrorhandlinger uafhængig af politiske selvbestemmelsesformål

Domstolen finder, at Retten med rette konkluderede, at Det Forenede Kongeriges afgørelse af 2001 var et gyldigt grundlag for den oprindelige opførelse. Den tidsmæssige afstand (ca. to år) mellem de seneste hændelser (1999) og afgørelsen (2001) blev ikke anset for at være for stor i henhold til artikel 1, stk. 4.

Domstolen bekræfter, at Rådet i forbindelse med den halvårlige fornyede gennemgang (artikel 1, stk. 6) med rette kunne støtte sig på nyere hændelser (som angrebene i 2014, 2017 og 2020), da disse godtgjorde, at risikoen for PKK’s fortsatte involvering i terroraktiviteter bestod, uanset PKK's påstand om, at der var tale om legitime militære aktioner.

Alle anbringender vedrørende proportionalitet og utilstrækkelig begrundelse forkastes ligeledes. Rådet har overholdt sin begrundelsespligt, og de restriktive foranstaltninger anses ikke for at være åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til målet om bekæmpelse af terrorisme.

Afgørelsen styrker EU-Domstolens retspraksis vedrørende anvendelsen af FUSP-reglerne om bekæmpelse af terrorisme, særligt i relation til væbnede konflikter og politisk motiverede grupper.

Definition og formål med terrorisme (Fælles holdning 2001/931)

• Funktionelt formål: Definitionen af en terrorhandling er baseret på handlingens funktionelle formål (intimidering, tvang eller destabilisering/ødelæggelse af grundlæggende strukturer), som skal være opfyldt kumulativt med de listede handlinger (midler).
• Udelukkelse af politisk/ideologisk motiv: Det underliggende politiske mål eller krav, som gerningsmanden måtte have (f.eks. retten til selvbestemmelse), er irrelevant for kvalificeringen som en terrorhandling. Dette forhindrer ikke EU's terrorordning i at blive anvendt på grupper, der er involveret i væbnet konflikt (præmis 66).

Forholdet mellem EU-ret og Folkeret (Humanitær Folkeret)

• Adskilte regelsæt: EU's restriktive foranstaltninger og den humanitære folkeret forfølger forskellige formål. Anvendelsen af FUSP/terrorbekæmpelsesreglerne er uafhængig af, om handlingerne er kvalificeret som lovlige under humanitær folkeret (præmis 61-63).

Krav til opretholdelse på listen (Fornyet Gennemgang)

• Bevis for fortsat risiko: Rådet skal ved den halvårlige gennemgang (art. 1, stk. 6) godtgøre, at risikoen for den pågældende gruppes involvering i terroraktiviteter fortsat består. Dette kan støttes af nyere hændelser og historiske beviser fra den oprindelige opførelse.

Proportionalitet i FUSP-sager

• Vid skønsbeføjelse: Rådet har et vidt skøn ved forvaltningen af EU's eksterne forbindelser. Restriktive foranstaltninger, der tjener det almene mål om bekæmpelse af terrorisme og opretholdelse af international fred og sikkerhed, kan kun kendes ulovlige, hvis de er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til det forfulgte mål (præmis 129, 131).

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

EU's sanktioner mod terrorfinansiering: Fortolkning af 'terrorhandling' i relation til væbnede konflikter og humanitær folkeret (LTTE-sagen)

Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den nederlandske Raad van State om gyldigheden af Rådets forordninger, der opretholdt o...

14. marts 2017Læs mere

EU-Domstolen

Bekæmpelse af terrorisme: Indefrysning af midler og gyldigheden af EU-foranstaltninger efter ophævelse af national sanktionsordning

Stichting Al-Aqsa, en nederlandsk stiftelse, blev opført på EU's liste over personer og enheder, der er involveret i terrorhandlin...

15. november 2012Læs mere