Search for a command to run...
Dato
12. marts 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Dom
Dommer
Privatperson
Dokument
Nøgleord
Kurdistan Workers’ Party (PKK) anlagde appel ved EU-Domstolen (Domstolen) mod en dom fra Retten, som havde stadfæstet Rådet for Den Europæiske Unions gennemførelsesretsakter fra 2021 og 2022. Disse retsakter opretholdt PKK på EU-listen over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger, hvilket udløser indefrysning af midler i henhold til fælles holdning 2001/931/FUSP og forordning (EF) nr. 2580/2001.
PKK gjorde i første instans gældende, at deres opførelse var ulovlig, da organisationens handlinger, der var begrundet i kampen for det kurdiske folks selvbestemmelsesret og fandt sted i en væbnet konflikt, ikke burde kvalificeres som terrorisme under EU-retten. PKK argumenterede for, at det underliggende politiske formål blev ignoreret, og at de beviser, som lå til grund for den oprindelige opførelse (især en britisk afgørelse fra 2001), var forældede eller utilstrækkelige.
Appellen var baseret på fem anbringender, der primært omhandlede retlige fejl begået af Retten vedrørende:
Domstolen (Syvende Afdeling) forkaster samtlige PKK's anbringender og stadfæster Rettens dom. Domstolen konkluderer, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet gyldigt kunne opretholde PKK på terrorlisten.
Domstolen afviser PKK's argument om, at det endelige politiske formål (selvbestemmelse) skal tages i betragtning ved vurderingen af terrorhandlinger. Domstolen fastslår, at de "formål" (intimidering, tvang, destabilisering/ødelæggelse) nævnt i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931 er af rent funktionel karakter og har intet at gøre med organisationens underliggende politiske krav (præmis 66).
"Det følger heraf, at handlinger, der begås med et af de tre formål, som er omhandlet i nr. i)-iii) i artikel 1, stk. 3, første afsnit, i fælles holdning 2001/931, kan kvalificeres som terrorhandlinger, selv om deres endelige eller underliggende mål f.eks. består i at gøre de grundlæggende strukturer i en stat mere demokratiske."
Domstolen finder, at Retten med rette konkluderede, at Det Forenede Kongeriges afgørelse af 2001 var et gyldigt grundlag for den oprindelige opførelse. Den tidsmæssige afstand (ca. to år) mellem de seneste hændelser (1999) og afgørelsen (2001) blev ikke anset for at være for stor i henhold til artikel 1, stk. 4.
Domstolen bekræfter, at Rådet i forbindelse med den halvårlige fornyede gennemgang (artikel 1, stk. 6) med rette kunne støtte sig på nyere hændelser (som angrebene i 2014, 2017 og 2020), da disse godtgjorde, at risikoen for PKK’s fortsatte involvering i terroraktiviteter bestod, uanset PKK's påstand om, at der var tale om legitime militære aktioner.
Alle anbringender vedrørende proportionalitet og utilstrækkelig begrundelse forkastes ligeledes. Rådet har overholdt sin begrundelsespligt, og de restriktive foranstaltninger anses ikke for at være åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til målet om bekæmpelse af terrorisme.
Afgørelsen styrker EU-Domstolens retspraksis vedrørende anvendelsen af FUSP-reglerne om bekæmpelse af terrorisme, særligt i relation til væbnede konflikter og politisk motiverede grupper.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
Lignende afgørelser

EU-Domstolen
Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den nederlandske Raad van State om gyldigheden af Rådets forordninger, der opretholdt o...

EU-Domstolen
Stichting Al-Aqsa, en nederlandsk stiftelse, blev opført på EU's liste over personer og enheder, der er involveret i terrorhandlin...