Opretholdelse af PKK på EU’s terrorliste: Politiske formål tilsidesætter ikke kvalificering af handlinger som terrorisme

Retten begik derfor ingen fejl ved at fastslå, at selvbestemmelsesprincippet ikke berettiger brug af de midler, der er opført i anti-terrorlovgivningen.

Gyldigheden af den nationale afgørelse (Tidsmæssig afstand)

Domstolen stadfæstede, at Rådet gyldigt kunne basere opførelsen på Det Forenede Kongeriges afgørelse af 2001, selvom nogle af de dokumenterede hændelser var ældre. Den »tidsmæssige afstand« (ca. to år mellem de sidste forhold i 1999 og afgørelsen i 2001) blev anset for acceptabel i henhold til artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931, da formålet er at påvise tilstedeværelsen af seriøse og troværdige beviser for involvering (præmis 95).

Den fornyede gennemgang og fortsat risiko (Art. 1, stk. 6)

Retten havde korrekt fastslået, at Rådet havde opfyldt sin pligt til fornyet gennemgang ved at ajourføre sin vurdering af den fortsatte risiko for terrorisme, baseret på nylige hændelser (2014 og 2017), som demonstrerede PKK’s fortsatte involvering i aktiviteter, der faldt ind under definitionen af terrorisme (præmis 117-123). Rådet skal kun godtgøre, at risikoen fortsat foreligger, ikke at nye terrorhandlinger er begået.

Proportionalitet og Begrundelse

• Restriktive foranstaltninger forfølger målet om international fred og sikkerhed. De kan kun erklæres ulovlige, hvis de er åbenbart uhensigtsmæssige, hvilket ikke var tilfældet her (præmis 134-137).
• Begrundelsespligten (Art. 296 TEUF) blev overholdt, da Rådet havde fremlagt en tilstrækkeligt præcis og konkret begrundelse, og de øvrige klagepunkter fra PKK vedrørte den materielle lovlighed (rigtigheden af grundlaget) og ikke selve manglen på begrundelse (præmis 150-152).

Afgørelsen cementerer Domstolens fortolkning af EU’s ramme for bekæmpelse af terrorisme, især i lyset af spændingsforholdet mellem politiske konflikter og sikkerhedsforanstaltninger.

Fortolkning af »terrorhandling« og væbnet konflikt

• Funktionel Definition: Definitionen af en terrorhandling i fælles holdning 2001/931 (artikel 1, stk. 3) er funktionel; den er baseret på handlingens art og dens umiddelbare formål (intimidering, tvang eller destabilisering). Det endelige politiske eller underliggende formål (f.eks. selvbestemmelse) er irrelevant for kvalificeringen af handlingen som terrorisme (Præmis 73).
• Uafhængighed af Folkeret: Anvendelsen af EU’s anti-terrorforanstaltninger er uafhængig af folkerettens kvalificering af handlinger som lovlige inden for rammerne af en væbnet konflikt. Aktiviteter udført under væbnede konflikter kan fortsat udgøre »terrorhandlinger« i EU-retsakterne (Præmis 68, 70).

Krav til Rådets bevisbyrde ved opretholdelse på listen

• Kontinuerlig Risikovurdering (Art. 1, stk. 6): Rådet har pligt til regelmæssigt at foretage en fornyet gennemgang for at sikre, at risikoen for, at den pågældende enhed er involveret i terroraktiviteter, fortsat består. Dette kan godtgøres ved henvisning til nyere faktiske forhold, der bekræfter den fortsatte risiko, uden nødvendigvis at kræve nye domfældelser (Præmis 114, 115).
• Gyldighed af National Afgørelse (Art. 1, stk. 4): Den oprindelige opførelse skal bygge på en afgørelse fra en kompetent national myndighed, baseret på »seriøse og troværdige beviser«. Ved vurdering af den tidsmæssige afstand for de beviser, der ligger til grund for den nationale afgørelse, kan Rådet tage hensyn til ældre forhold for at vurdere historikken og omfanget af terroraktiviteter, så længe den nationale afgørelse er tilstrækkeligt nylig til at vise en aktuel risiko (Præmis 94, 95).

Proportionalitetsprincippet

• Indgreb i grundlæggende rettigheder (ejendomsret) er berettiget, når det forfølger et mål af almen interesse (bekæmpelse af terrorisme). Foranstaltningerne er kun ulovlige, hvis de er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til det forfulgte mål (Præmis 134).

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

EU's sanktioner mod terrorfinansiering: Fortolkning af 'terrorhandling' i relation til væbnede konflikter og humanitær folkeret (LTTE-sagen)

Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra den nederlandske Raad van State om gyldigheden af Rådets forordninger, der opretholdt o...

14. marts 2017Læs mere