EU-Domstolen stadfæster indefrysning af midler for tidligere russisk vicepremierminister baseret på kontinuerlig støtte til handlinger i Ukraine

Igor Shuvalov, tidligere første vicepremierminister i Den Russiske Føderation (2008-2018) og efterfølgende formand for State Development Corporation VEB.RF, appellerede Domstolens dom (Retten), som havde stadfæstet Rådets beslutninger om at opretholde restriktive foranstaltninger mod ham.

Sanktionerne, der omfattede indefrysning af midler og rejseforbud, blev pålagt Shuvalov i februar 2022 under EU’s sanktionsregime (Afgørelse 2014/145/FUSP) rettet mod personer, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (Kriterium a)).

Rådets begrundelse for opførelsen henviste til hans tidligere offentlige udtalelser som vicepremierminister i 2014 om Krims budgetmæssige integration, samt hans nuværende rolle som formand for VEB.RF, en offentlig institution, der aktivt støtter regeringens økonomiske politikker og er involveret i Krims økonomiske udvikling.

Shuvalov gjorde gældende, at Retten begik fejl vedrørende seks anbringender. De centrale anbringender vedrørte, at Rådet havde foretaget en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder (især ved at støtte sig på beviser, der ikke længere var aktuelle), tilsidesættelse af begrundelsespligten, krænkelse af hans grundlæggende ret til ytringsfrihed og tilsidesættelse af ejendomsretten i lyset af proportionalitetsprincippet.

Domstolen forkastede samtlige seks anbringender fremsat af Igor Shuvalov og stadfæstede dermed Rettens dom (T-289/22) og lovligheden af de restriktive foranstaltninger.

Vurdering af Rådets skøn og tidsmæssig relevans

Domstolen fastslog, at Retten ikke begik en retlig fejl ved at anerkende, at Rådet kan tage hensyn til faktiske omstændigheder, der ligger forud for vedtagelsen af restriktive foranstaltninger, så længe de godtgør en kontinuitet i støtten til de sanktionsbegrundende tiltag op til det aktuelle tidspunkt (præmis 40).

Domstolen afviste Shuvalovs påstand om, at hans stilling som formand for VEB.RF var rent teknisk. Retten havde med rette konkluderet, at Rådet havde fremlagt tilstrækkeligt præcise, konkrete og samstemmende indicier, der godtgjorde, at han i kraft af sit hverv hos VEB.RF, som aktivt støttede den russiske regerings økonomiske politikker, uafbrudt havde ydet støtte i overensstemmelse med Kriterium a) (præmis 42, 47).

Begrundelsespligt og Ytringsfrihed

Domstolen bekræftede, at begrundelsen for de omtvistede retsakter var tilstrækkelig, da den gjorde det muligt for Shuvalov at forstå årsagen til foranstaltningerne og forsvare sig. Rådets henvisning til hans tidligere politiske udtalelser udgjorde alene beviser, som understøttede konstateringen af kontinuerlig støtte, og tilsidesatte ikke hans ytringsfrihed, da selve sanktionen er retsbevarende og ikke påvirker hans evne til at ytre sig frit (præmis 58, 64).