Enekompetence under den Fælles Handelspolitik: Medlemsstaters forbud mod udelukkelse af tredjelandsvirksomheder fra offentlige udbud i mangel af EU-regler

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra en rumænsk appeldomstol om, hvorvidt EU-retten er til hinder for en national lovgivning, der udelukker økonomiske aktører fra tredjelande, som ikke har indgået en gensidig international aftale (såsom WTO’s GPA-aftale) med Unionen om adgang til offentlige udbud.

Tvisten opstod, da den rumænske jernbanemyndighed (ARF) udelukkede en sammenslutning, bestående af det kinesiske selskab CRRC Qingdao Sifang Co. Ltd. og det rumænske selskab Astra Vagoane Călători SA, fra en udbudsprocedure om levering af elektriske togsæt.

Udelukkelsen blev begrundet med en ny rumænsk lovændring (OUG nr. 25/2021), der trådte i kraft under udbudsprocessen (mellem udbudsbekendtgørelsen og tilbudsafgivelsen). Denne ændring omdefinerede begrebet "økonomisk aktør" og ekskluderede dermed selskaber fra lande som Kina, der ikke havde de nødvendige gensidige aftaler med EU.

Sammenslutningen anfægtede udelukkelsen med henvisning til tilsidesættelse af grundlæggende EU-principper, herunder retssikkerhed, beskyttelse af berettiget forventning, ligebehandling og gennemsigtighed, da den nationale regel blev ændret midt i proceduren.

Domstolen konkluderede, at selvom økonomiske aktører fra tredjelande uden gensidig aftale ikke kan påberåbe sig retten til en "ikke mindre gunstig behandling" i henhold til direktiv 2014/24/EU (artikel 25), er den nationale lovgivning, der pålægger obligatorisk udelukkelse, i strid med EU-retten på grund af kompetencefordelingen.

Unionens Enekompetence forhindrer national lovgivning

• Regulering af adgangen for økonomiske aktører fra tredjelande, der ikke har indgået en gensidig international aftale med Unionen, falder under Unionens enekompetence inden for den fælles handelspolitik (artikel 3, stk. 1, litra e) TEUF).
• I mangel af en EU-retsakt, der specifikt pålægger eller forbyder adgangen for disse aktører til udbudsprocedurer, kan medlemsstaterne ikke lovgive eller vedtage bindende retsakter på dette område uden Unionens bemyndigelse.
• Den rumænske lov (OUG nr. 25/2021), der ensidigt indførte en obligatorisk udelukkelsesordning, blev derfor anset for at være i strid med artikel 3, stk. 1, litra e) TEUF, og kunne ikke anvendes af den ordregivende myndighed.

Betydningen af dato for ikrafttræden

Domstolen fastslog, at det var uden relevans for sagens udfald, at den nationale lovgivning var trådt i kraft efter offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen, men før tilbuddet blev afgivet, da selve den nationale lov var vedtaget i strid med Unionens enekompetence.

Konklusion