Fortolkning af 'opdeling' af landbrugsbedrift under Enkeltbetalingsordningen – Ikke begrænset til selskabsretlig spaltning

Denne præjudicielle afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004, som fastlægger reglerne for Den Fælles Landbrugspolitiks (FLP) enkeltbetalingsordning (EBO). Sagen opstod i Italien efter en tvist mellem Società Agricola Circe di OL Società Semplice (Società Agricola Circe), ST og Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA – det italienske betalingsagentur), om den endelige tildeling af betalingsrettigheder.

Società Agricola Circe fik foreløbigt tildelt 130 betalingsrettigheder. Senere, i referenceperioden (2002), indgik de daværende ejere en række sammenhængende retlige transaktioner, herunder overdragelse af selskabsandele og salg af dyrkede landbrugsarealer. Dette resulterede i, at en del af arealerne blev overført til en anden landbruger, Agricola Case Rosse.

AGEA foretog herefter en endelig tildeling, hvor rettighederne blev delt pro rata mellem Società Agricola Circe (71 rettigheder) og Agricola Case Rosse (59 rettigheder), i overensstemmelse med det faktisk dyrkede areal. Società Agricola Circe anfægtede denne reduktion med henvisning til, at transaktionen ikke udgjorde en formel selskabsretlig 'spaltning' (opdeling), og de derfor burde bevare alle 130 rettigheder.

Den forelæggende italienske kassationsdomstol bad Domstolen om at præcisere, om begrebet 'opdeling' i EU's landbrugsret skulle fortolkes snævert i overensstemmelse med selskabsretten eller bredt i overensstemmelse med FLP's formål om at knytte støtten til det faktisk dyrkede areal.

Domstolen konkluderer, at begrebet 'opdeling' som omhandlet i EU's landbrugslovgivning (artikel 33, stk. 3, i forordning nr. 1782/2003 og artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 795/2004) skal fortolkes bredt og funktionelt, uafhængigt af nationale eller EU-selskabsretlige definitioner.

Domstolens konklusion

Domstolen fastslår, at de nævnte bestemmelser skal fortolkes således, at:

begrebet »opdeling« som omhandlet i disse bestemmelser omfatter en situation, hvor sammenhængende retlige transaktioner mellem flere landbrugere i referenceperioden, herunder overdragelse af selskabsandele og dyrkede landbrugsarealer, bevirker, at en landbrugers oprindelige formue og samtlige disse arealer tildeles to nye særskilte landbrugere, selv når en sådan situation ikke udgør en »spaltning« som omhandlet i EU-selskabsretten.

Domstolens begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med flere hensyn:

• Autonom EU-retlig definition: Artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 795/2004 definerer 'opdeling' ved at fokusere på transaktionens virkninger – nemlig opdelingen til mindst to nye særskilte landbrugere. Bestemmelsen indeholder ingen henvisning til selskabsretlige instrumenter.