Bruxelles I-forordningen: Kompetence over datterselskab i konkurrenceretlig erstatningssag baseret på formodningen om moderselskabets bestemmende indflydelse (Artikel 8, nr. 1)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) vedrørende fortolkningen af artikel 8, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I-forordningen) om retternes internationale kompetence.

Tvisten udspillede sig mellem det græske bryggeri Macedonian Thrace Brewery SA (MTB) og to sagsøgte: det græske datterselskab Athenian Brewery SA (AB) og dets nederlandske moderselskab, Heineken NV. MTB anlagde sag ved de nederlandske domstole (Heinekens hjemsted) med påstand om, at AB og Heineken solidarisk hæftede for den skade, MTB led som følge af AB's misbrug af dominerende stilling på det græske ølmarked (overtrædelse af artikel 102 TEUF), en overtrædelse, der tidligere var fastslået af den græske konkurrencemyndighed.

Da Heineken havde hjemsted i Amsterdam, havde den nederlandske ret kompetence over moderselskabet i henhold til forordningens artikel 4. Spørgsmålet var, om retten også kunne udstrække denne kompetence til datterselskabet AB (med hjemsted i Grækenland) i henhold til den specielle kompetenceregel i artikel 8, nr. 1) om flere sagsøgte. Dette kræver, at kravene er »så snævert forbundne«, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige retsafgørelser.

Centrale spørgsmål

Den forelæggende ret ønskede især at vide, om retten ved vurderingen af den snævre forbindelse måtte lægge den EU-retlige formodning til grund, hvorefter et moderselskab, der ejer hele eller næsten hele kapitalen i datterselskabet, formodes at udøve en bestemmende indflydelse, og dermed hæfter selskaberne solidarisk som én økonomisk enhed (virksomhed). Dette er kritisk, da Heineken bestred at have udøvet en bestemmende indflydelse på AB, hvilket potentielt kunne bryde den snævre forbindelse og dermed den nederlandske rets kompetence over AB.

Den nederlandske ret søgte klarhed over, hvor detaljeret bevisførelsen om det solidariske ansvar skulle være på kompetencestadiet, for at undgå at foretage en realitetsprøvelse for tidligt i sagen.

Domstolen fastslog, at artikel 8, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 ikke er til hinder for, at retten i den retskreds, hvor moderselskabet har hjemsted, kan basere sin internationale kompetence over datterselskabet på den konkurrenceretlige formodning om moderselskabets bestemmende indflydelse.

Vurderingen af snæver forbindelse og formodningsreglen

Domstolen understregede, at betingelsen om »så snævert forbundne« krav er opfyldt, når søgsmålet vedrører solidarisk ansvar for den samme konkurrenceovertrædelse. Hvis det solidariske ansvar ikke er fastslået i en endelig afgørelse fra Europa-Kommissionen (eller den nationale konkurrencemyndighed i et andet EU-land), er der en reel risiko for indbyrdes uforenelige afgørelser, hvis kravene påkendes hver for sig.