Search for a command to run...
Dato
12. februar 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Dokument
Nøgleord
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) om fortolkningen af artikel 30, stk. 5, i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet), som fastsætter en maksimal bindingsperiode på 24 måneder for kontrakter indgået mellem forbrugere og udbydere af elektroniske kommunikationstjenester.
Tvisten opstod mellem forbrugerbeskyttelsesorganisationen Verbraucherzentrale Berlin eV og teleudbyderen Vodafone GmbH. Organisationen anfægtede Vodafones praksis, hvor eksisterende kunder, der ønskede at købe en ny, subsidieret mobiltelefon, skulle underskrive en tillægsaftale eller forlængelsesdokument. Denne aftale medførte en ny minimumsbindingsperiode på 24 måneder (eller mere), som ofte startede først efter udløbet af den oprindelige kontrakt. Dette medførte en samlet bindingsperiode, der oversteg 24 måneder fra det tidspunkt, hvor kunden indgik den nye aftale.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om begrebet "binding i den første periode" i direktivets artikel 30, stk. 5, udelukkende refererer til den allerførste kontrakt, eller om det også dækker efterfølgende kontraktforlængelser eller nye kontrakter indgået mellem de samme parter, især når disse ændringer medfører væsentlige ændringer i kontraktvilkårene, såsom prissætning eller tjenesteydelsens art.
| Part | Centrale Argumenter | Stridspunktet |
|---|---|---|
| Verbraucherzentrale | Praksissen binder kunder i perioder, der overstiger 24 måneder, hvilket modarbejder EU-reglerne om maksimal bindingsperiode. Bindingsperioden skal gælde enhver ny forpligtelse. | Tidsmæssig begrænsning af bindingsperiode ved genaftaler/forlængelser. |
| Vodafone |
| Reglerne gælder kun for første kontrakter ("binding i den første periode"). Praksissen vedrører frivillige kontraktforlængelser/ændringer. |
| Fortolkningen af "binding i den første periode". |
Domstolen fastslog, at artikel 30, stk. 5, i forsyningspligtdirektivet skal fortolkes bredt og formålsorienteret, således at begrebet "binding i den første periode" omfatter både varigheden af den første kontrakt og varigheden af en efterfølgende kontrakt indgået mellem de samme parter.
Domstolen begrundede afgørelsen med direktivets centrale formål, som er at lette udbyderskift og sikre forbrugerne muligheden for at få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet:
"Hovedformålet med denne artikel 30 er at gøre det nemmere for forbrugerne at skifte udbyder på et velinformeret grundlag, når det er i deres interesse, således at de kan få fuldt udbytte af konkurrencen på markedet." (Præmis 33)
En restriktiv fortolkning, der kun begrænser den maksimale løbetid på 24 måneder til den første kontrakt, ville underminere dette formål. Udbydere ville nemlig kunne omgå begrænsningen ved at tilbyde forlængelser eller nye aftaler med væsentligt ændrede vilkår (såsom køb af subsidieret udstyr), hvilket i praksis ville fastlåse forbrugeren i længere tid end tilladt.
Endvidere bemærkede Domstolen, at beskyttelsesniveauet for forbrugeren ikke må være lavere ved en fornyet forpligtelse (hvor der sker ændringer i serviceydelsernes karakter eller prissætning) end ved indgåelsen af den første kontrakt.
Afgørelsen understreger vigtigheden af en teleologisk fortolkning af EU-regler, der sigter mod forbrugerbeskyttelse og markedsadgang. De centrale principper, der blev anvendt, inkluderer:
Formålsorienteret Fortolkning (Teleologisk Princip): EU-bestemmelser skal fortolkes i lyset af deres formål. Formålet med artikel 30, stk. 5, er at fjerne juridiske hindringer for udbyderskift, så forbrugere kan handle i egen interesse og drage fordel af konkurrencen.
Ensartet Anvendelse af den Maksimale Bindingsperiode: Den tidsmæssige begrænsning på maksimalt 24 måneder for kontraktbindinger er ufravigelig for at sikre et effektivt skifte mellem udbydere. Denne begrænsning gælder for enhver aftale – uanset om den er den første eller en efterfølgende – der gensidigt forpligter forbrugeren til nye væsentlige vilkår.
Ensartet Fortolkning på Tværs af Sprog: I tilfælde af sproglig uoverensstemmelse (som konstateret i forskellige versioner af artikel 30, stk. 5) skal fortolkningen baseres på direktivets overordnede formål og struktur for at sikre ensartet anvendelse i hele Unionen.
Forbrugerbeskyttelse ved Nye Aftaler: Niveauet for forbrugerbeskyttelse skal opretholdes, selv når en eksisterende kunde indgår en ny forpligtelse. Denne beskyttelse forhindrer udbydere i at pålægge urimeligt lange bindingsperioder gennem tilbud om opgraderinger eller subsidieret udstyr, der ellers ville fastholde kunden og begrænse deres valgmuligheder.

Kursus afholdes:
4. november 2025 i Hvidovre
6. november 2025 i Vejle
Lignende afgørelser

EU-Domstolen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig) vedrørende fortolkningen af artikel 20, st...

EU-Domstolen
Denne præjudicielle afgørelse omhandler fortolkningen af EU’s regler for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet, specifikt f...

EU-Domstolen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den polske Højesteret (Sąd Najwyższy) vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets...