Krav om højdeindstillelige borde og ergonomisk plads ved receptionsarbejde

Det juridiske omdrejningspunkt i sagen er, hvorvidt omfanget af skærmarbejdet i receptionen trigger de særlige krav i arbejdsmiljølovgivningen om indstillelighed og specifik indretning af skærmarbejdspladser.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud i deres helhed. Nævnet fastslog, at virksomheden skal sikre, at arbejdsbordene i receptionen i fornødent omfang er indstillelige, og at der skabes plads til hvile af hænder og arme.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en stationær arbejdsplads, da medarbejderne samlet arbejder mere end 1-2 timer næsten dagligt ved arbejdsbordet. Da pladsen benyttes af skiftende personale, er det et krav efter Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 30, at inventaret skal være indstilleligt.

Vedrørende indretningen af selve skærmpladsen vurderede nævnet:

• At arbejdstiden ved skærmen (2-3 timer dagligt) udgør en "ikke ubetydelig del" af arbejdstiden.
• At kravene i Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler derfor finder anvendelse.
• At det er obligatorisk med tilstrækkelig plads foran tastaturet til armstøtte for at undgå træthed og belastning.

Retsgrundlag og afgørelsesform

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, som giver Arbejdstilsynet ret til at påbyde, at forhold, der strider mod loven, bringes i orden. Nævnet henviste desuden til den generelle pligt til forsvarlig indretning i Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1 og Arbejdsmiljøloven § 43.

Afgørelsen blev truffet af et flertal på 10 ud af 11 medlemmer. Virksomheden fik frist til den 29. maj 2015 til at efterkomme påbuddet.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.