Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om yderligere røveriforebyggelse i et supermarked

Virksomheden fremhævede desuden, at de tidligere røverier, butikken havde været udsat for, udelukkende var rettet mod selve kassekassetten og ikke mod transporten af cashboxen. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Arbejdstilsynet havde godtgjort, at transporten ikke var tilrettelagt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har afgjort sagen ved at ophæve Arbejdstilsynets påbud af 6. december 2013. Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at virksomheden ikke planlagde og udførte arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38.

Nævnets juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende punkter:

• Diskret transport: Det forhold, at medarbejdere går gennem butikken med kassetter og cashboxe, indebærer ikke i sig selv en uforsvarlig risiko, når transporten foregår diskret. Nævnet vurderede specifikt, at den gule farve på cashboxen ikke ændrede ved denne diskretion.
• Nøgler: At den pengeskabsansvarlige bærer nøgler til både frigørelse og åbning af cashboxen, blev ikke anset for at udgøre en øget risiko under de givne omstændigheder.
• Tilsynets egne observationer: Nævnet bemærkede, at Arbejdstilsynet selv havde oplyst, at der ikke forekom synlig pengehåndtering i butikken.

Konklusionen blev, at supermarkedets samlede forebyggelsestiltag var tilstrækkelige til at opfylde kravene i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4 og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7, stk. 1. Da der ikke kunne påvises en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, var der ikke hjemmel til at fastholde påbuddet efter Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Et andet centralt punkt i sagen vedrører butikkens skiltning. Tilsynet konstaterede, at der var opsat skilte, som informerede om videoovervågning, men at der på daværende tidspunkt ikke var installeret nogen kameraer i lokalerne. Dette skabte en diskrepans mellem det signalerede sikkerhedsniveau og de faktiske forhold.

Organisatoriske uklarheder i postbutikken

I relation til den integrerede postbutik opstod der tvivl om det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet. Det var uklart, om personalet i postafdelingen var ansat af butiksindehaveren eller af en ekstern postoperatør, samt om postoperatøren lejede sig ind på præmisserne. Disse uklarheder rejste spørgsmål om, hvem der bar det primære ansvar for de ansattes sikkerhed i denne specifikke del af butikken.

Virksomhedens argumentation

Virksomheden anførte i sin klage, at risikoen ved den manuelle pengetransport var minimal pga. lav frekvens, og at transporten efter deres opfattelse kunne foregå skjult. Vedrørende skiltningen blev det forklaret, at skiltene var opsat som forberedelse til en forestående installation af et nyt kamerasystem.