Pressenævnet frikender landsdækkende avis for kritik i sag om dækning af forskers udtalelser om flysabotage

Sagen udspringer af en artikel bragt i Berlingske den 15. november 2024, som omhandlede udtalelser fra en lektor ved Københavns Universitet. Artiklen tog udgangspunkt i en offentligt tilgængelig video fra »Degrowth Festival 2024«, hvor lektoren i en debat udtalte, at han håbede på en form for sabotage mod privatfly, så det blev »skræmmende at gå ombord«.

Lektoren klagede over flere forhold ved mediets dækning:

• Manglende forelæggelse og tidsfrist: Han mente, at han kun fik fire timer til at svare på konkrete spørgsmål, hvilket han anså for utilstrækkeligt.
• Misvisende kontekst: Han anført, at hans udtalelser om sabotage var en del af en akademisk diskussion om begrebet »exnovation« (afvikling af skadelige teknologier) og ikke en opfordring til ulovlige handlinger her og nu.
• Redigering: Han mente, at hans citater blev klippet sammen på en måde, der forvrængede hans budskaber og fik ham til at fremstå som fortaler for vold.
• Journalistisk handlemåde: Klageren kritiserede journalistens tone under interviewet, at citater blev sendt til gennemsyn i ulæselig lille skriftstørrelse, samt at mediet efterfølgende søgte aktindsigt i hans personalesag.

Berlingske anførte som forsvar, at klageren var blevet kontaktet flere dage før udgivelsen og havde haft over 26 timer til at svare. Mediet fastholdt, at de havde gengivet hans afstandtagen fra ulovligheder loyalt i artiklen, og at udtalelserne havde væsentlig offentlig interesse, da de kom fra en ansat ved en offentlig læreanstalt.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske. Nævnet vurderede, at Medieansvarsloven § 34 og god presseskik var overholdt.

Rettens begrundelse og centrale vurderinger:

• Forelæggelse og tidsfrist: Nævnet lagde vægt på, at lektoren blev kontaktet første gang den 12. november og fik præsenteret kernen i kritikken. Da han rent faktisk besvarede spørgsmålene og ikke udbad sig længere tid, anså nævnet tidsfristen for at være rimelig.
• Loyal gengivelse: Pressenævnet vurderede, at lektorens svar og nuancer var medtaget i et ikke ubetydeligt omfang. Det fremgik klart af artiklen, at han efterfølgende præciserede, at han ikke ønskede at bryde loven eller udsætte folk for fare. Angreb og svar blev dermed anset for at være bragt i tilstrækkelig sammenhæng.
• Redigeringsret: Formuleringer som »hidtil ubeskrevet optagelse« og beskrivelser af klagerens påklædning (partisantørklæde) ligger inden for mediets redigeringsret. Det samme gør valget af at inddrage en juridisk ekspert til at belyse straffelovens rammer for offentlig tilskyndelse til forbrydelser, så længe det blev præciseret, at eksperten ikke vurderede den konkrete sag.