Pressenævnet afviser klage over manglende sletning af artikler om rådgivning til kontanthjælpsmodtagere

Sagen omhandler en klage fra en privat rådgiver over Berlingske, som i april 2019 bragte to artikler om klagerens virke som brevkasseredaktør i Ekstra Bladet. Artiklerne tog udgangspunkt i et specifikt brevkassesvar, hvor klageren havde svaret på et spørgsmål fra en mor, hvis søn var blevet nægtet kontanthjælp på grund af en børneopsparing. I sit svar beskrev klageren muligheden for at "ommøblere" formuen for at opfylde betingelserne for ydelsen.

Berlingskes dækning indeholdt skarpe reaktioner fra flere politiske beskæftigelsesordførere, der beskyldte klageren for at opfordre til socialt bedrag. En opfølgende kommentarartikel i Berlingske uddybede kritikken og satte spørgsmålstegn ved moralen i rådgivningen.

I 2025 rettede klageren henvendelse til Berlingske med ønske om sletning eller afindeksering af artiklerne fra søgemaskiner. Klageren argumenterede for, at:

• Artiklerne indeholder injurierende og usande påstande om opfordring til kriminelle handlinger.
• De seks år gamle artikler dukker op som de første resultater ved søgning på klagerens navn, hvilket er skadeligt for hendes nuværende professionelle virke.
• En potentiel arbejdsgiver vil blive præsenteret for beskyldninger om socialt bedrageri som det første.

Berlingske afviste anmodningen med henvisning til, at der er tale om kritisk journalistik om ytringer fremsat i fuld offentlighed, og at det oprindelige brevkassesvar fortsat er tilgængeligt digitalt hos Ekstra Bladet.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingskes afvisning af at slette eller afindeksere de pågældende artikler. Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagefristen for selve indholdet i artiklerne fra 2019 for længst var overskredet i henhold til Medieansvarsloven § 34, stk. 2, hvorfor nævnet kun tog stilling til spørgsmålet om efterfølgende sletning og afindeksering.

Nævnet vurderede sagen ud fra de presseetiske retningslinjer, herunder punkt D.1, og lagde vægt på følgende:

• Muligheden for at pålægge et medie afindeksering eller sletning bør som udgangspunkt kun anvendes ved oplysninger, der er særligt belastende, følsomme eller private.
• Den kritiske omtale af klageren vedrørte hendes professionelle virke og et råd givet i en offentlig brevkasse.
• Oplysningerne kunne ikke anses for at være følsomme eller private i en grad, der gjorde dem særligt belastende i presseetisk forstand.
• Omtalen har fortsat almen interesse, da den vedrører en debat om social rådgivning og lovgivning.

Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger af privat karakter, og klageren ikke i 2019 havde indbragt en klage over selve indholdet, var der ikke grundlag for at kræve artiklerne fjernet eller skjult for søgemaskiner.