Forslag til lov om fysisk infrastruktur til elektroniske kommunikationsnet (teleinfrastrukturloven) der skal fremme udrulning af gigabitnet og implementere EU-forordning

"Formålet med denne lov er at lette og stimulere udrulningen af VHC-net og øvrige elektroniske kommunikationsnet ved at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning [...] om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet"

2. Centrale Bestemmelser og Ændringer

Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der dels implementerer EU-krav, og dels viderefører danske særregler (såkaldt "gold-plating") for at fastholde gode rammevilkår for telebranchen.

Adgang til infrastruktur og master Loven sikrer, at operatører kan få adgang til fysisk infrastruktur. Hvor EU-forordningen primært sikrer adgang til infrastruktur ejet af netoperatører og offentlige organer, viderefører den danske lov en bredere adgangsret:

• Master til radiokommunikation: Adgangspligten gælder for alle ejere af master, ikke kun netoperatører.
• Høje konstruktioner: Der sikres fortsat ret til at opsætte antenner på bygninger og konstruktioner over 8,5 meter (f.eks. skorstene, siloer, høje bygninger), selvom disse ejes af private.

Ekspropriation Reglerne om ekspropriation fra de to tidligere love samles i § 19. Digitaliseringsstyrelsen kan tillade ekspropriation, når almenvellet kræver det, for at sikre:

1. Opsætning af master/antenner.
2. Nedgravning af kabler.
3. Opførelse af teknikbygninger.

"Når almenvellet kræver det, kan Digitaliseringsstyrelsen træffe afgørelse om at tillade, at der iværksættes ekspropriation [...] med henblik på at sikre adgang til arealer"

Tvistbilæggelse og Myndigheder En væsentlig ændring er centraliseringen af tvistbilæggelse.

• Digitaliseringsstyrelsen bliver det centrale tvistbilæggelsesorgan for sager om adgang til infrastruktur, master og høje konstruktioner. Tidligere lå visse påbudskompetencer hos kommunerne (landzone-/bygningsmyndigheder).
• Tvister om prisen for adgang til private master/bygninger skal dog fortsat afgøres ved voldgift og taksationskommissioner.

Undtagelser Loven gælder ikke for:

• Politiet
• Forsvarsministeriets myndigheder
• Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs myndigheder
• Amerikanske styrker (jf. forsvarsaftalen)

3. Ændringer i anden lovgivning

Lovforslaget medfører konsekvensændringer i flere andre love:

• Vejloven & Privatvejsloven: Nye regler om koordinering af gravearbejder. Transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelser for bagatel-arbejder.
• LER-loven (Ledningsejerregistret): Tilpasses til at fungere som centralt informationssted for nedgravet infrastruktur, hvor graveaktører kan indhente oplysninger.
• Planloven: Justeringer vedrørende definitioner af fysisk infrastruktur.

4. Økonomiske og Administrative Konsekvenser

• For erhvervslivet: Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser ved at lette udrulningen af infrastruktur. Der er administrative byrder forbundet med indberetning til centrale informationssteder (f.eks. Mastedatabasen), men disse videreføres i høj grad fra gældende ret.
• For det offentlige: Digitaliseringsstyrelsen får nye opgaver som tvistbilæggelsesorgan, men omkostningerne forventes afholdt inden for eksisterende rammer. Kommunerne aflastes for visse tvist-opgaver.

5. Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 12. maj 2026. Dette dato-sammenfald sikrer, at loven træder i kraft samtidig med, at de sidste dele af EU's gigabitinfrastrukturforordning finder anvendelse.

Nye formål og udvidet anvendelsesområde

Lovforslaget opdaterer formålsbestemmelsen for telereguleringen. Myndigheder skal nu eksplicit arbejde for at:

• Fremme konnektivitet og adgang til net med meget høj kapacitet (f.eks. fibernet).
• Fremme infrastrukturbaseret konkurrence.
• Sikre regulatorisk forudsigelighed og teknologineutralitet.
• Fremme effektive investeringer og innovation.

Lovens anvendelsesområde udvides markant ved at indføre begrebet nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det betyder, at visse regler om f.eks. slutbrugerrettigheder og datasikkerhed nu også kan omfatte tjenester som besked-apps, der ikke bruger traditionelle telefonnumre. Definitionen af alarmkommunikation opdateres også til at dække mere end blot taleopkald, f.eks. SMS til 112.

Styrkede slutbrugerrettigheder

Forbrugerbeskyttelsen styrkes på flere områder:

• Aftaler: Udbydere skal levere et kortfattet og letlæseligt aftaleresumé i et standardiseret format før aftaleindgåelse. Dette skal gøre det lettere at sammenligne tilbud.
• Pakketilbud: Der indføres specifikke regler for tilbud, der kombinerer teletjenester med andet udstyr eller andre tjenester. Visse rettigheder, som f.eks. opsigelsesvilkår, vil gælde for hele pakken.
• Skift af udbyder: Processen for at skifte internetudbyder skal gøres enklere. Den nye udbyder skal som udgangspunkt håndtere hele processen, og nedetiden må maksimalt vare én arbejdsdag.
• Rettigheder for personer med handicap: Der stilles skærpede krav til tilgængelighed, herunder adgang til alarmkommunikation og kompenserende tjenester.

Modernisering af forsyningspligten

Reglerne for forsyningspligt moderniseres for at afspejle den teknologiske udvikling:

• Ministeren får bemyndigelse til at pålægge forsyningspligt på en tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste til en overkommelig pris i områder, hvor markedet ikke leverer dette.
• Forsyningspligt på taletelefoni på et fast sted kan fortsat pålægges, hvis der er et dokumenteret behov.
• Ministeren kan afgrænse, hvem forsyningspligten gælder for (f.eks. forbrugere, mikrovirksomheder, nonprofitorganisationer).

Fremme af investeringer og konkurrence

For at fremme investeringer i ny infrastruktur indføres flere nye mekanismer:

• Symmetrisk adgang (§ 35 a): Erhvervsstyrelsen får mulighed for at pålægge enhver netejer (ikke kun dem med stærk markedsposition) en forpligtelse til at give adgang til den yderste del af nettet (f.eks. kabler i en bygning), hvis det ikke er økonomisk rentabelt at etablere et parallelt net.
• Lempelse af forpligtelser (Kapitel 14 a): Udbydere med en stærk markedsposition kan opnå lempeligere regulering under visse betingelser:
  • Saminvestering (§ 47 a): Hvis en udbyder tilbyder fair og åbne vilkår for saminvestering i nye fibernet, kan Erhvervsstyrelsen gøre tilsagnet bindende og undlade at pålægge yderligere forpligtelser i mindst syv år.
  • Rene engrosselskaber (§ 47 b): Udbydere, der udelukkende opererer på engrosmarkedet, kan pålægges færre og mindre indgribende forpligtelser.
  • Frivillig funktionel adskillelse (§ 47 c): Der indføres en procedure for udbydere, der frivilligt vil udskille deres netaktiviteter i en separat enhed.

Geografisk kortlægning og alarmkommunikation

• Geografisk kortlægning (§ 73 a): Energistyrelsen skal mindst hvert tredje år gennemføre en detaljeret kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet. Data skal understøtte markedsanalyser, forbrugeroplysning og politikudvikling.
• Alarmkommunikation (§ 61): Begrebet ændres fra "alarmopkald" til "alarmkommunikation" for at muliggøre brug af andre teknologier end tale (f.eks. SMS) til at kontakte 112. Stedbestemmelsesoplysninger skal stilles gratis til rådighed for alarmcentralen.

Ændringer i radiofrekvensloven

• Harmoniseret frekvensforvaltning: Lovforslaget sigter mod en mere harmoniseret og forudsigelig forvaltning af radiofrekvenser for at øge investeringsincitamenter.
• Forbedret dækning (§ 22 a): I områder med dårlig dækning, hvor der ikke findes alternativer på rimelige vilkår, kan Energistyrelsen pålægge en tilladelsesindehaver at give adgang til passiv/aktiv infrastruktur eller indgå en aftale om lokal roaming.

Ændringer i masteloven og planloven: Fremme af 5G-udrulning

• Lettere adgang til opsætning af småceller: For at lette udrulningen af 5G indføres nye regler, der gør det nemmere at opsætte trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde (småceller).
  • Masteloven (§ 14 a): Udbydere får ret til at anmode om adgang til at opsætte småceller på offentlig infrastruktur som f.eks. lygtepæle, gadeskilte og trafiklys på rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
  • Planloven (§ 15 og § 36): Lokalplaner kan ikke længere hindre opsætning af småceller, medmindre området er beskyttet af arkitektoniske, historiske, naturmæssige eller offentlige sikkerhedshensyn. Kravet om landzonetilladelse for opsætning af småceller på eksisterende infrastruktur fjernes under samme forudsætninger.

Interoperabilitet for bilradioer

• Lov om standarder for transmission af tv-signaler: Der indføres et nyt krav om, at nye biler (klasse M), der sælges eller leases i EU, skal have en indbygget radio, der som minimum kan modtage og gengive digital jordbaseret radio (f.eks. DAB+).

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 21. december 2020. Dog fastsætter ministeren et senere ikrafttrædelsestidspunkt for reglerne om kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet (§ 60 d-f).