Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, EU’s institutioner og organer
Denne sag vedrører en appel (C-587/21 P) rejst af en midlertidigt ansat (DD) mod Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) efter Rettens forkastelse af hans søgsmål om erstatning for ikke-økonomisk skade. Sagens kerne drejer sig om, hvorvidt FRA korrekt opfyldte en tidligere annullationsdom fra Personaleretten (F-106/13 og F-25/14), som ophævede en irettesættelse og en opsigelse af DD på grund af tilsidesættelse af hans ret til at blive hørt under den administrative disciplinærprocedure.
Efter Personalerettens dom genindsatte FRA DD og fjernede irettesættelsen fra hans personalemappe. FRA valgte dog at opgive disciplinærsagen i stedet for at genoptage den på det tidspunkt, hvor fejlen indtrådte, eller træffe en formel afgørelse i henhold til artikel 3 i bilag IX til tjenestemandsvedtægten, eksempelvis at erklære anklagerne grundløse (litra a)).
DD gjorde gældende, at FRA derved havde undladt at opfylde annullationsdommen korrekt og i strid med artikel 3 i bilag IX, hvilket fratog ham retten til forsvar og muligheden for oprejsning. Retten i første instans (T-632/19) havde fundet, at FRA havde et vidt skøn til at opfylde dommen, og at agenturet ved at opgive sagen og fjerne akterne ikke havde vedtaget en negativt påvirkende retsakt, hvorfor retten til forsvar ikke skulle tages i betragtning.
Spørgsmålet for Domstolen var, om en EU-institution, efter annullation af en disciplinær sanktion på grund af procedurefejl, har ret til at vælge en "anden løsning" end de udtømmende muligheder, der er fastsat i artikel 3 i bilag IX, og derved undgå at genoptage proceduren og høre den ansatte.
Domstolen (Femte Afdeling) ophævede Rettens dom (T-632/19) og fastslog, at Retten havde begået fejl i sin fortolkning af artikel 266 TEUF (opfyldelse af annullationsdomme) og artikel 3 i bilag IX til tjenestemandsvedtægten.
Domstolen præciserede rækkevidden af institutionens skønsbeføjelse efter en annullation:
Ved at vælge en "anden løsning" – nemlig at opgive sagen og blot fjerne akterne uden at træffe en formel beslutning i henhold til artikel 3 – tilsidesatte FRA denne udtømmende bestemmelse og overskred grænserne for sin skønsbeføjelse (præmis 40). Dette fratog DD retten til at blive hørt, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 3.
Domstolen fandt desuden, at FRA's undladelse af at træffe en formel beslutning, som f.eks. at anklagen var grundløs, forhindrede DD i eventuelt at gøre sin ret til oprejsning gældende i henhold til artikel 29 i bilag IX (præmis 41).
Da sagen om erstatning for ikke-økonomisk skade kræver en undersøgelse af komplekse faktiske spørgsmål, som Retten ikke havde behandlet fuldt ud, blev sagen hjemvist til Retten for endelig afgørelse.
Forsvarsministeriets Auditørkorps redegør for sagsbehandlingen af en sag om fangehåndtering i Afghanistan og svarer på kritik af manglende vidneafhøringer.

DD, en tidligere midlertidigt ansat ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), appellerede Rettens afgørelse om at afvise hans erstatningskrav på 50.000 EUR for ikke-økonomisk skade. Skaden påstodes at være forårsaget af FRA’s ulovlige adfærd i forbindelse med en administrativ undersøgelse mod ham.
Sagen tog sit udgangspunkt i, at DD i sin opsigelsesperiode (hvor han var fritaget for tjeneste) havde videresendt interne, fortrolige dokumenter til en tredjepart. FRA indledte på den baggrund en administrativ undersøgelse i 2015, som i 2017 blev henlagt uden disciplinære sanktioner. DD hævdede, at FRA havde handlet ulovligt ved blandt andet at indlede undersøgelsen uden tilstrækkeligt grundlag, overskride en rimelig varighed, og ved at undlade at begrunde afgørelsen om at henlægge sagen.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag offentliggjort årsredegørelsen for 2024 om tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Danmark kan ikke holdes ansvarlig for tortur begået af irakiske styrker i forbindelse med en fælles militæroperation i Irak i 2004. Klagerne var ikke under dansk jurisdiktion, fastslår Menneskerettighedsdomstolen.
Retten (i første instans) fandt, at FRA havde begået visse ulovligheder – navnlig for sen underretning om igangsættelsen af undersøgelsen og manglende fremsendelse af relevante dokumenter – men afviste erstatningskravet, da DD ikke havde godtgjort den faktiske ikke-økonomiske skade eller årsagsforbindelsen.
Appellen rejste to primære juridiske spørgsmål om fortolkning af tjenestemandsvedtægten og principperne for Unionens ansvar:

Sagen omhandler en fornyet prøvelse af en dom fra Retten vedrørende kompetencefordelingen mellem Retten og Retten for EU...
Læs mere
Denne sag omhandler en appel indgivet af en tidligere ansat i Den Europæiske Centralbank (ECB), DI, mod en dom fra Rette...
Læs mereLovforslag om effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager og pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige