ECB's tilsynsbeslutning: Administrativ revision med samme indhold skaber ikke retroaktiv annullation (Nemea Bank)

Nemea Bank plc, et maltesisk kreditinstitut klassificeret som en "mindre signifikant enhed under tilsyn", indbragte sag for Retten med påstand om annullation og erstatning, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) i marts 2017 inddrog bankens tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut (den omtvistede afgørelse).

Parallelt med annullationssøgsmålet anmodede Nemea Bank om en intern administrativ revision af ECB's afgørelse i henhold til SSM-forordningens artikel 24. Efter denne revision vedtog ECB en ny afgørelse i juni 2017, som ophævede den omtvistede afgørelse og erstattede den med en afgørelse af samme indhold.

Retten (General Court) afviste annullationspåstanden med den begrundelse, at den nye afgørelse havde erstattet den oprindelige med tilbagevirkende kraft (ex tunc), og derfor manglede sagsøgerne fortsat søgsmålsinteresse. Retten afviste desuden erstatningspåstanden som åbenbart ugrundet, idet den fandt, at den manglede tilstrækkelig argumentation og bevisførelse for årsagsforbindelse og ulovlighed.

Nemea Bank appellerede til Domstolen (Femte Afdeling) med påstand om, at Rettens antagelse om retroaktiv virkning var forkert, og at afvisningen af erstatningspåstanden udgjorde en retlig fejl.

Domstolen fandt, at Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at annullationspåstanden var uden genstand, men stadfæstede afvisningen af erstatningspåstanden.

Afgørelse vedrørende annullationspåstanden

Domstolen fastslog, at ECB’s administrative revisionsprocedure, hvor en oprindelig afgørelse ophæves og erstattes af en ny afgørelse med samme indhold (SSM-forordningens artikel 24, stk. 7), har virkning ex nunc (fra tidspunktet for meddelelsen af den nye afgørelse) og ikke ex tunc (med tilbagevirkende kraft).

• Den oprindelige afgørelse havde fortsat retsvirkning i perioden mellem vedtagelsen og erstatningen.
• En sagsøger bevarer en retlig interesse i at få prøvet lovligheden af den oprindelige retsakt for den periode, den var i kraft, især som grundlag for et eventuelt erstatningssøgsmål.
• Domstolen ophæver punkt 1 og 3 i Rettens konklusion og hjemviser sagen til Retten med henblik på realitetsbehandling af annullationspåstanden.

Afgørelse vedrørende erstatningspåstanden

Domstolen stadfæstede Rettens konklusion om, at erstatningspåstanden skulle afvises som åbenbart ugrundet. Den mangelfulde karakter af stævningen var årsagen til afvisningen.

• Erstatningspåstanden var formuleret for abstrakt og opfyldte ikke kravene i statutten for Domstolen (artikel 21), da den ikke tilstrækkeligt underbyggede ECB’s påståede ulovlige adfærd, årsagsforbindelsen mellem adfærden og det anførte tab, eller tabsbeløbets realitet.