Search for a command to run...
Dato
12. november 2025
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Bevisbyrde, Bogføringsmangler, Erhvervsmæssige udgifter, Bankindsætninger, Privatforbrug
Sagen omhandler en revisorvirksomhed, hvor Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud for indkomstårene 2019, 2020 og 2021. Klageren havde ikke indsendt regnskabsmateriale rettidigt, hvorfor myndighederne tog udgangspunkt i virksomhedens bankkontoudtog og indberettede momstal.
Skattestyrelsen har for alle tre år opgjort indkomsten ved at analysere indsætninger på klagerens bankkonti. I de tilfælde, hvor der ikke var dokumentation for, at indsætningerne stammede fra beskattede midler eller private forhold (eksempelvis lån eller gaver), blev de anset som skattepligtig omsætning jf. Statsskatteloven § 4. For 2021 blev resultatet skønnet med udgangspunkt i klagerens egne momsindberetninger, da der ikke forelå andet materiale.
| Indkomstår | Skattestyrelsens resultat (kr.) | Klagerens påstand (kr.) | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| 2019 | 155.000 | -81.359 | Stadfæstelse |
| 2020 | 99.356 | -47.030 |
| Stadfæstelse |
| 2021 | 293.455 | 72.313 | Stadfæstelse |
Klageren forsøgte at opnå fradrag for en række udgifter, herunder husleje for privatboligen, el, avisabonnementer, fysioterapi, skærmbriller og biludgifter. Skattestyrelsen nægtede størstedelen af disse fradrag med henvisning til, at de enten var af privat karakter eller ikke var dokumenteret jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Eksempelvis blev udgifter til fysioterapi anset som en privat sundhedsudgift, da der ikke var påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse.
Vedrørende biludgifter blev der ikke fremlagt et kørselsregnskab, der opfyldte kravene i Ligningsloven § 9b, hvorfor fradrag for erhvervsmæssig kørsel blev nægtet. Myndighederne fastslog ligeledes, at telefonudgifter ikke kunne fradrages, da de ikke oversteg værdien af fri telefon jf. Ligningsloven § 16.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser for alle tre indkomstår. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde opfyldt sin pligt til at indsende regnskabsmateriale og bilag jf. Skattekontrolloven § 53, stk. 1.
Da der ikke forelå et regnskab baseret på en løbende og afstemt bogføring jf. Bogføringsloven § 9, var Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt efter Skattekontrolloven § 74.
"Landsskatteretten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen har været berettigede til at ansætte resultat af klagerens virksomhed på baggrund af et skøn... Da der endvidere ikke er fremlagt yderligere dokumentation for afholdte udgifter, finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes yderligere fradrag."
Retten præciserede, at bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, påhviler den skattepligtige jf. SKM2004.162.HR. Da de fremlagte regnskaber og kontospecifikationer ikke var underbygget af konkrete bilag eller en kørebog, var der ikke grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn eller godkende yderligere fradrag jf. Statsskatteloven § 6.

Sagen omhandlede en klagers enkeltmandsvirksomhed, der i indkomstårene 2018-2020 blev udtaget til kontrol af Skattestyrelsen grundet manglende reaktion på henvendelser vedrørende selvangivet moms. Klageren undlod at indsende det anmodede regnskabsmateriale, hvilket førte til, at Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud baseret på bankkontoudtog og branchenormkoefficienter.
Skattestyrelsen ansatte overskuddet til henholdsvis 618.642 kr. (2018), 1.837.052 kr. (2019) og 1.414.765 kr. (2020), hvilket var markant højere end klagerens selvangivne beløb på 37.112 kr. (2018), 138.636 kr. (2019) og 0 kr. (2020). Klageren påstod nedsættelse af indkomsten og henviste til, at der forelå bogføring og årsregnskaber, som Skattestyrelsen ikke havde gennemgået, og lovede at fremsende yderligere materiale til Skatteankestyrelsen.
Et centralt stridspunkt for indkomståret 2020 var Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for klagerens egen A-indkomst på 145.811 kr., idet Skattestyrelsen anså klageren for selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor udbetaling til sig selv ikke kunne kvalificeres som løn, men som en overførsel fra virksomhedens formue til ejeren.

Sagen omhandler en skatteyder, der ikke havde oplyst indkomst fra salg af produkter købt på auktion. Da der ikke forelå ...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der drev en tagdækkervirksomhed i indkomståret 2018. Klageren havde selvangivet et overskud p...

Kursus afholdes:
3. februar 2026 Hvidovre
4. februar 2026 Aarhus