Skønsmæssig fastsættelse af selskabsindkomst fastholdt efter tilsidesættelse af regnskab grundet mangelfuld dokumentation for, at fakturaer alene var tilbud

Sagen omhandler et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2020 og 2021, hvor Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse. Selskabet, der tilbød juridisk bistand (testamenter og fremtidsfuldmagter), hævdede, at størstedelen af de udstedte fakturaer (ca. 1,5 mio. kr. i 2020) alene udgjorde tilbud og derfor ikke repræsenterede realiseret omsætning.

Skattestyrelsen havde tilsidesat regnskabet, da bogføringen var mangelfuld; især kunne 4.087 transaktionsbilag fra regnskabsprogrammet ikke afstemmes til den fremlagte bogføring, og hverken debitor- eller rykkergebyrkonti fremgik af selskabets indsendte materiale. Skattestyrelsen anså alle udstedte fakturaer, tillagt rykkergebyrer, for skattepligtig omsætning i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, da fakturaerne ikke tydeligt bar præg af at være tilbud, og selskabet havde udsendt rykkere.

Regnskabstilsidesættelse og skøn

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens ret til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af Skattekontrollovens § 74, stk. 2, jf. Skattekontrollovens § 53, stk. 1. Dette skyldtes de betydelige mangler i bogføringen, herunder manglende afstemning og dokumentation af bilag, hvilket er et krav efter Bogføringslovens § 9, stk. 1.

Omsætningsvurdering (Retserhvervelsesprincippet)

Landsskatteretten lagde vægt på, at de udstedte dokumenter fremstod som fakturaer med betalingsfrister og bankoplysninger, og at selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation (såsom korrespondance ved fremsendelsen) for, at de oprindeligt var tænkt som tilbud. De fremlagte kundemail-erklæringer, dateret i 2023 (længe efter fakturering), blev ikke anset for at dokumentere, at selskabet ikke havde erhvervet ret til beløbene på faktureringstidspunktet.

Samtidig blev selskabets store mængde udstedte kreditnotaer heller ikke godkendt til at reducere omsætningen, da selskabet ikke havde dokumenteret grundlaget for annulleringen af de oprindelige salgsaftaler.

Driftsomkostninger og tab på debitorer

Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter til annoncering (23.538,18 kr.) efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, da selskabet i forbindelse med retsmødet fremlagde de nødvendige fakturaer og sandsynliggjorde, at udgifterne var afholdt. Fradrag for en faktura fra et andet selskab blev afvist, da selskabet ikke var rette omkostningsbærer.