Påbud om genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag grundet Skattestyrelsens manglende dokumentation for forkyndelse

Sagen vedrører en klagers anmodning om genoptagelse og nulindberetning af Landsskatterettens foreløbige fastsættelser (FF’ere) af A-skat og AM-bidrag for en række perioder mellem 2015 og 2018. Virksomheden, der var registreret som arbejdsgiver, havde undladt at foretage indberetninger til eIndkomst, hvilket fik Skattestyrelsen (SKTST) til at fastsætte beløbene skønsmæssigt jf. Opkrævningsloven § 4, stk. 1. SKTST afviste genoptagelse med henvisning til, at de 3-årige forældelsesfrister i Forældelsesloven § 3, stk. 1 var overskredet.

Klageren gjorde gældende, at der var indgået aftale med en SKAT-medarbejder i 2018 om, at beløbene ville blive nulstillet i forbindelse med nedlukning af det gamle CVR-nummer, samt at klageren ikke havde haft adgang til eIndkomst til selv at foretage nulindberetningerne. Klageren hævdede, at man havde stolet på SKATs løfte.

Skattestyrelsens manglende dokumentation for afgørelsens meddelelse

SKTST kunne ikke fremlægge dokumentation for, at afgørelserne om foreløbig fastsættelse var sendt til virksomheden. Det fremgik af SKTSTs system- og procesbeskrivelse, at der før december 2021 ikke blev gemt kopi af afgørelserne, og log-oplysninger for Digital Post før 1. juni 2016 var gået tabt i forbindelse med migrering til en ny IT-løsning. Myndigheder har pligt til at journalisere afsendte dokumenter jf. Offentlighedsloven § 15, og risikoen for bevisusikkerhed påhviler myndigheden. En afgørelse bliver først retlig virksom, når den bekendtgøres over for adressaten. Manglende meddelelse er en væsentlig retlig mangel, der gør afgørelsen ugyldig og uhåndhævelig.

Forholdet mellem forældelse og betaling

Landsskatteretten bemærkede også, at SKTSTs afvisning udelukkende baseret på forældelse var uberettiget. Forældelsesloven finder kun anvendelse på virksomhedens eventuelle krav om tilbagebetaling, hvilket forudsætter, at de foreløbige fastsættelser faktisk er blevet betalt (enten frivilligt eller tvangsinddrivet, f.eks. ved modregning) jf. Forældelsesloven § 2, stk. 1. SKTST havde ikke taget stilling til, i hvilket omfang betaling faktisk var sket, før de afviste genoptagelse.

Landsskatteretten fandt, at foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag ikke er omfattet af genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven, men skal vurderes efter almindelige forvaltningsretlige principper om ulovbestemt remonstration.

Landsskatteretten lagde vægt på, at Skattestyrelsen ikke havde bevist, at afgørelserne om foreløbige fastsættelser for perioderne 2015-2018 var blevet sendt til virksomheden. Da manglende meddelelse af en afgørelse udgør en væsentlig retlig mangel, er afgørelsen ugyldig og kan ikke håndhæves.