Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens brug af CAPM for at fastsætte markedsvilkårene for forlods udbytteret ved gaveoverdragelse af anparter.

Sagen vedrører forhøjelse af gaveafgiften ved overdragelse af B-anparter i et holdingselskab fra forældre til deres barn i forbindelse med et generationsskifte. Omdrejningspunktet var værdiansættelsen af B-anparterne, som blev påvirket af den forlods udbytteret, der var tillagt A-anparterne (ejet af forældrene), og som efter vedtægterne skulle forrentes med 2% p.a.

Skattestyrelsen fandt, at den aftalte forrentning på 2% var lavere end markedsforrentningen, hvilket medførte en lavere kursværdi af A-anparterne og dermed en højere værdi af de overdragne B- og C-anparter. Styrelsen fastsatte det markedsmæssige afkastkrav til 6,73% ved brug af Capital Asset Pricing Model (CAPM) og beregnede derved, at kursværdien af den forlods udbytteret var under pari (ca. 29,72%). Dette resulterede i en forhøjelse af gaveafgiften på 1.149.960 kr. per modtager.

Klagerens Argumenter

Klageren gjorde primært gældende, at:

• Der ikke er hjemmel i Boafgiftsloven til at kapitalisere og gavebeskatte en rentefordel (rentefiksering), ligesom det gælder for rentefrie anfordringslån inden for gaveafgiftskredsen.
• Referencegrundlaget for indekseringen var forkert, idet en forlods udbytteret snarere er et finansieringsinstrument, der modsvarer lånekapital, og ikke en egenkapitalforrentning.
• Da A-kapitalen havde fuld stemmeret og kontrol, burde risikotillægget være lavere, og den vedtægtsbestemte rente på 2% burde accepteres.

Skattestyrelsens Svar

Skattestyrelsen afviste klagerens påstande. Styrelsen fastholdt, at der ikke var tale om rentefiksering, men udelukkende en værdiansættelse af den forlods udbytteret til handelsværdien, jf. Boafgiftsloven § 27, stk. 2.

Det blev pointeret, at retspraksis fastslår, at den forlods udbytteret skal forrentes på markedsvilkår, hvilket skal fastsættes som egenkapitalforrentningen, der bestemmes ud fra CAPM-modellen, uanset om A-aktionæren har fuld kontrol over selskabet. Dermed afviste Skattestyrelsen analogien til anfordringslån, da risikoen for den forlods udbytteret er direkte afhængig af selskabets resultater og likvidationsprovenu, i modsætning til et familielån.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens principielle værdiansættelse af anparterne på gaveoverdragelsestidspunktet.

Retten lagde til grund, at:

1. Der er hjemmel i Boafgiftsloven § 27, stk. 1 og 2 til at fastsætte gavens værdi til dens handelsværdi, hvilket inkluderer fastsættelsen af værdien af de enkelte delelementer, herunder den forlods udbytteret.