Hæftelse for A-skat og AM-bidrag ved fiktive underleverandørfakturaer: Beregningsgrundlaget fastsat til bruttobeløb (inkl. moms)

Landsskatteretten (LSR) tog stilling til, om et selskab, der drev bygge- og anlægsvirksomhed, med rette var blevet pålagt hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for indkomstårene 2020 og 2021. Sagen udsprang af Skattestyrelsens vurdering af, at fakturaer fra fem underleverandører var fiktive og reelt dækkede over udbetaling af "sorte lønninger" til uregistrerede ansatte.

Baggrund for hæftelse

Selskabets regnskaber viste en betydelig omsætning (ca. 1,08 mio. kr. i 2020 og 1,37 mio. kr. i 2021), som LSR fandt, at selskabets egne ansatte ikke kunne have genereret alene. Det blev konstateret, at de fakturerede ydelser fra underleverandørerne, der udgjorde et samlet bruttobeløb på 874.187 kr. (inkl. moms), ikke dækkede over reelle leverancer.

LSR henviste til en række forhold, der understøttede fakturaernes fiktive karakter:

• Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
• Underleverandørerne manglede de nødvendige tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere ydelserne.
• Direktører for to af underleverandørerne var dømt for hvidvask i forbindelse med udstedelse af fiktive fakturaer.

Da de fiktive fakturaer dækkede over løn til uregistrerede ansatte (A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1), og selskabet havde handlet forsømmeligt ved at være klar over sin indeholdelsespligt, blev selskabet holdt ansvarligt for den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Beregningsgrundlag og Forhøjelse

Skattestyrelsen havde oprindeligt anvendt fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms) som beregningsgrundlag for lønnen. LSR tilsidesatte denne opgørelse og fastslog, at da fakturaerne var fiktive, og momsbeløbet faldt uden for momslovens anvendelsesområde, skulle hele fakturabeløbet (bruttobeløbet inkl. moms) udgøre beregningsgrundlaget for den udbetalte løn. Dette medførte en forhøjelse af efterkravet.

Forældelse

Landsskatteretten fastslog, at kravet om manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag var underlagt den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1. Fristen regnedes dog først fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen fik kendskab til fordringens eksistens, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2. LSR tiltrådte, at kundskabstidspunktet var den 16. april 2024, da det sidste nødvendige materiale blev modtaget. Kravet for 2020 og 2021 var derfor ikke forældet.