Moms: Forlænget reguleringsperiode for omfattende byggearbejder skal baseres på økonomisk levetid

Domstolen (Anden Afdeling) fastslog, at momsdirektivets artikel 190, sammenholdt med artikel 187 og princippet om afgiftsneutralitet, er til hinder for en national lovgivning, som den belgiske, der unødigt begrænser anvendelsen af den forlængede reguleringsperiode.

Begrundelse for det første spørgsmål (Kompatibilitet)

Domstolen understregede, at formålet med reguleringsmekanismen for fradrag, og særligt den forlængede periode for fast ejendom, er at øge fradragenes nøjagtighed og sikre afgiftsneutralitet ved at afstemme fradragsperioden efter godernes økonomiske levetid (præmis 53).

Artikel 190 giver medlemsstaterne mulighed for at sidestille tjenesteydelser (som f.eks. byggearbejder) med investeringsgoder, herunder investeringsgoder i form af fast ejendom. Når en medlemsstat udøver denne skønsbeføjelse, skal den overholde EU-retten, herunder princippet om afgiftsneutralitet (præmis 69).

Henset til en sådan lighed kan den omstændighed, at disse arbejder ikke desto mindre sidestilles med andre investeringsgoder end fast ejendom, og at reguleringsperioden på fem år, forbeholdt denne kategori af goder, således anvendes på dem, føre til en forskellig afgiftsmæssig behandling af en afgiftspligtig person, der som L BV har investeret i arbejder til udvidelse og gennemgribende renovering af en eksisterende bygning ... i forhold til en lignende afgiftspligtig person, der har investeret i opførelsen af en ny bygning, for hvilken en forlænget reguleringsperiode finder anvendelse, selv om disse investeringer, henset til deres økonomiske egenskaber, er sammenlignelige eller endog funktionelt identiske. (Præmis 77)

Domstolen konkluderede, at en national regel, der udelukkende lægger vægt på, om arbejdet resulterer i en "ny bygning" (et kriterium relateret til momspligt ved salg, jf. Artikel 12), ignorerer arbejdernes økonomiske levetid og tilsidesætter neutralitetsprincippet i forhold til sammenlignelige investeringer i nybyggeri.

Begrundelse for det andet spørgsmål (Direkte virkning)

Domstolen fastslog, at Artikel 190, sammenholdt med Artikel 187 og neutralitetsprincippet, har direkte virkning. Dette gælder, selvom bestemmelsen giver medlemsstaterne et skøn, da det er muligt for den nationale domstol at efterprøve, om medlemsstaten har overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse (præmis 92).

Når det konstateres, at medlemsstaten har overskredet sin skønsbeføjelse ved at fastsætte en for snæver definition, kan den afgiftspligtige person direkte påberåbe sig EU-retten for at få anvendt den forlængede reguleringsperiode (15 år) for sine byggearbejder.

Ændring af lovgivning for CBAM

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget ændringer i CBAM-lovgivningen for at mindske administrative byrder for erhvervslivet fra 2026.

Minister Finansów (finansministeriet) fastslog, at reguleringen af momsfradraget skulle foretages over en periode på ti år i henhold til national lovgivning. Gmina Międzyzdroje anfægtede dette og argumenterede for en engangsregulering.

Naczelny Sąd Administracyjny forelagde spørgsmålet for EU-domstolen om, hvorvidt den nationale lovgivning, der foreskriver en tiårig reguleringsperiode, er i overensstemmelse med EU-retten og princippet om momsens neutralitet.

Domstolen skulle tage stilling til, om EU-retten tillader en national bestemmelse, der udelukker en engangsregulering og i stedet kræver en regulering over en periode på ti år, når et investeringsgode ændrer anvendelse fra ikke-fradragsberettiget til fradragsberettiget virksomhed.