Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Lycourgos
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en bulgarsk domstol vedrørende LF, en tredjelandsstatsborger, som har opholdt sig ulovligt i Bulgarien i over 26 år. LF har gentagne gange fået afvist sine ansøgninger om international beskyttelse (flygtninge- og subsidiær beskyttelsesstatus), men de afgørelser om tilbagesendelse, der er truffet imod ham, er aldrig blevet fuldbyrdet. LF påberåbte sig sin langvarige tilstedeværelse i landet, sin forringede helbredstilstand og manglen på legal status, hvilket har ført til materielle afsavn, for at opnå humanitær status eller opholdsret.
Den forelæggende ret ønskede vejledning fra EU-Domstolen om, hvorvidt EU-retten – navnlig kvalifikationsdirektivet (2011/95/EU), tilbagesendelsesdirektivet (2008/115/EF) og Chartret om Grundlæggende Rettigheder (Artikler 1, 4 og 7) – forpligter Bulgarien til at: (1) tildele LF en national beskyttelsesstatus af humanitære hensyn, (2) udstede skriftlig bekræftelse af den udsatte udsendelse, og (3) tildele en opholdsret på grund af den langvarige ulovlige situation, der krænker hans grundlæggende rettigheder.
LF's situation er kompleks, da hans ansøgninger om international beskyttelse er blevet afvist, men udsendelsen er de facto umulig, hvilket efterlader ham i et juridisk tomrum uden adgang til grundlæggende rettigheder og ydelser som sygeforsikring.
EU-Domstolen fastslog, at mens medlemsstaterne ikke er forpligtet til at indrømme opholdsret alene på grundlag af humanitære hensyn eller Chartret, er de forpligtet til at sikre grundlæggende rettigheder og dokumentation for den udsatte tilbagesendelse, så længe personen opholder sig på territoriet.
Domstolen traf afgørelse om de præjudicielle spørgsmål som følger:
| Spørgsmål | Retligt grundlag | Domstolens svar |
|---|---|---|
| National humanitær beskyttelse skal adskilles fra international beskyttelse? | Direktiv 2011/95/EU (Artikel 2 litra h, Artikel 3) |
| Ja, en medlemsstat kan tildele opholdsret af humanitære grunde uden for direktivets formål, forudsat at denne status klart adskiller sig fra international beskyttelse. |
| Er MS forpligtet til at udstede skriftlig bekræftelse af udsat udsendelse? | Direktiv 2008/115/EF (Artikel 14, stk. 2) og Chartret (Artikel 1 og 4) | Ja, en MS, der ikke kan udsende en tredjelandsstatsborger, skal udstede en skriftlig bekræftelse af, at afgørelsen om tilbagesendelse midlertidigt ikke fuldbyrdes. |
| Forpligter Chartret MS til at indrømme opholdsret pga. langvarig ulovlig tilstand? | Chartrets Artikel 1, 4 og 7, sammenholdt med Direktiv 2008/115/EF | Nej, Chartret forpligter ikke MS til at tildele opholdsret af tvingende humanitære hensyn, uanset opholdets varighed. Dog skal grundlæggende rettigheder sikres, så længe personen ikke er udsendt. |
Domstolen fremhævede, at selvom de grundlæggende rettigheder i Chartret er absolutte, udvider de ikke EU-rettens anvendelsesområde. Dermed kan de ikke i sig selv skabe en pligt for medlemsstaten til at indrømme en opholdsret, når direktiv 2008/115 (Tilbagesendelsesdirektivet) ikke indeholder en sådan forpligtelse. Pligten til at sikre værdighed (Artikel 1) og forbuddet mod umenneskelig behandling (Artikel 4) betyder dog, at den pågældende skal sikres basale fornødenheder og lægebehandling, så længe udsendelsen er udsat.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen fastlægger rammerne for alvorligt syge udlændinges ret til ophold og kan give grundlag for genoptagelse af visse sager.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’action sociale d’Ottignies-Louvain-la-Neuve (CPAS) i Belgien.
Sagen omhandler fortolkningen af direktiverne 2003/9, 2004/83 og 2005/85 samt artikel 1-4, artikel 19, stk. 2, og artikel 20, 21 og 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder. Den forelæggende ret ønskede at vide, om EU-retten kræver, at en medlemsstat giver opsættende virkning til søgsmål mod afslag på opholdsret og dækker basale behov for en udlænding med en alvorlig sygdom, indtil sagen er afgjort.
Dommen i Paposhvili-sagen fastlægger kriterier for alvorligt syge udlændinges ret til ophold i EU-lande og kan føre til genoptagelse af sager i Udlændingenævnet.
Mennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, har adgang til gratis sygehusbehanling ved akut sygdom. Dermed lever Danmark op til sine internationale forpligtelser, konkluderer analyse.
CPAS standsede socialhjælpen til Moussa Abdida efter afslag på hans ansøgning om opholdstilladelse. Abdida anlagde sag mod CPAS’s afgørelse om ophør af socialhjælp.
Domstolen bemærkede, at ansøgninger om opholdstilladelse på grund af alvorlig sygdom ikke udgør ansøgninger om international beskyttelse omfattet af direktiv 2004/83. Domstolen fandt, at direktiv 2008/115 om tilbagesendelse er relevant for sagen. Domstolen fremhævede, at fortolkningen af direktiv 2008/115 skal ske med respekt for grundlæggende rettigheder.
Domstolen konkluderede, at artikel 5 og 13 i direktiv 2008/115, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i EU-charteret, samt artikel 14, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/115, er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer opsættende virkning for retsmidler og dækning af grundlæggende behov for en tredjelandsstatsborger med en alvorlig sygdom, hvis tilbagesendelse kan føre til en alvorlig forværring af helbredet.
Denne præjudicielle sag (C-69/21) omhandler fortolkningen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ...
Læs mereSagen omhandler fortolkningen af direktiv 2011/95/EU om anerkendelse af flygtningestatus og direktiv 2008/115/EF om tilb...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.)
