Search for a command to run...
Dato
12. august 2020
Emner
Markedsføringsloven, Produktetterligning, Designbeskyttelse, Modebranchen, God markedsføringsskik
Dokument
Parter
v/ Mikkel Kleis v/advokat Søren Hansen
v/ Frank Bøggild
v/ Frank Bøggild
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede en tvist mellem modevirksomheden Depeche & Co A/S (sagsøger) og modevirksomhederne LM Noella fashion IVS samt Noella Wholesale ApS (sagsøgte). Tvisten vedrørte påstået krænkelse af Depeches rettigheder til en specifik crossover-taske. Depeche hævdede, at Noellas taskemodeller "Caja", "Cecilia", "Celia" og "Celina" var ulovlige efterligninger af Depeches taske, som blev lanceret i 2010. Depeche gjorde gældende, at deres taske nød beskyttelse mod efterligninger i henhold til Markedsføringsloven § 3.
Depeches synspunkter: Depeche argumenterede for, at deres taske havde et særpræg gennem sammensætningen af designelementer, herunder to firkantede frontlommer, rå lynlåse og en crossover-rem. De mente, at Noellas tasker lå så tæt på dette design, at der var tale om en illoyal efterligning, der snyltede på Depeches markedsindsats.
Noellas synspunkter: Noella påstod frifindelse og argumenterede for, at Depeches taske bestod af generiske standardelementer inspireret af modetrends, specifikt Alexander Wangs "Brenda"-taske, der var på markedet før Depeches. Noella fremlagde en ekspertudtalelse, der støttede, at designtypen var en "evergreen" i modebilledet. Desuden fremhævede Noella betydelige forskelle mellem produkterne:
Retten udtalte om designbeskyttelsen: "Sammenstillingen af disse designelementer og valg af materiale giver dog tasken et vist særpræg, og tasken nyder dermed beskyttelse mod meget nærgående eller slaviske produktefterligninger..."
Retten blev forevist fysiske eksemplarer af alle involverede tasker samt den omtalte Alexander Wang "Brenda"-taske. Der blev fremlagt sammenligningsbilag, revisorerklæringer vedrørende dækningsbidrag og en udtalelse fra en livsstilsekspert vedrørende markedsudviklingen for denne tasketype.
Sø- og Handelsretten frifandt LM Noella fashion IVS og Noella Wholesale ApS. Selvom retten anerkendte, at Depeches taske nød en vis beskyttelse mod slaviske efterligninger efter , fandt retten, at forskellene mellem parternes produkter var tilstrækkelige til at undgå krænkelse.
Rettens begrundelse: Retten lagde vægt på følgende forskelle, der adskilte Noellas tasker fra Depeches:
For de nyere modeller (Celia og Celina) lagde retten vægt på de paspolerede kanter og markerede stikninger, som adskilte dem designmæssigt og kvalitetsmæssigt fra sagsøgers produkt.
Depeche & Co A/S blev dømt til at betale sagsomkostninger til de sagsøgte. Beløbet blev fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand, idet retten afviste dækning af udgifter til ensidigt indhentede erklæringer og transport for partsrepræsentanter.
Beløbene forrentes jf. Renteloven § 8a.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen angik, hvorvidt DIXIE ApS (Sagsøgte) ved markedsføring og salg af en serie af tasker havde krænket DEPECHE & CO A/S' (Sagsøger) rettigheder og handlet i strid med god markedsføringsskik ved at efterligne Sagsøgers karakteristiske design og varemærke-lignende elementer, specifikt på en populær taskemodel.
Sagsøgeren, som er en veletableret spiller inden for lædervarer, hævdede, at de pågældende tasker fra DIXIE ApS udgjorde en utilbørlig efterligning af Sagsøgerens beskyttede eller indarbejdede design og unikke stil. Sagsøger gjorde gældende, at taskerne ikke blot var funktionelt ens, men også visuelt så tæt på Sagsøgerens produkter, at det skabte risiko for forveksling blandt forbrugerne.
Sagsøgeren påberåbte sig overtrædelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1, idet efterligningen blev anset for at være i strid med god skik. Sagsøger krævede:
Sagsøgte argumenterede for, at der ikke forelå nogen overtrædelse af markedsføringsloven eller andre rettigheder. De hævdede, at designet var generisk og inden for de almindelige rammer for modebranchen, hvor tendenser naturligt følges. Sagsøgte understregede, at deres tasker bar tydelige varemærkeangivelser, som klart differentierede dem fra Sagsøgerens produkter, og at de relevante forbrugere var i stand til at skelne mellem de to mærker.
DIXIE ApS fremførte, at det af Sagsøger påberåbte design ikke havde opnået den fornødne særprægsdygtighed, og at forbrugerne derfor ikke ville associere det generelle taskedesign med DEPECHE & CO alene.
Retten foretog en sammenligning af de to taskemodeller, hvor der blev fokuseret på specifikke designelementer såsom placering af lynlåse, remmes udformning og materialevalg. Selvom retten anerkendte visse ligheder, fandt man, at DIXIE ApS' tasker var tilstrækkeligt differentierede, navnlig grundet de forskelle, der var synlige i varemærkeplacering og mindre detaljer i hardwaren. Retten konkluderede, at der ikke var risiko for umiddelbar forveksling hos den almindelige, oplyste og rimeligt agtpågivende gennemsnitsforbruger.
Retten vurderede dog også, hvorvidt DIXIE ApS havde snyltet utilbørligt på Sagsøgers indsats, jf. principperne i Markedsføringsloven § 1. Retten fandt, at Sagsøger havde investeret betydeligt i markedsføring af det specifikke design, men at DIXIE ApS' handlinger faldt inden for rammerne af, hvad der måtte accepteres som legitim konkurrence.
| Part | Påstand | Resultat | Kommentar | |------|---------|----------|-----------| | DEPECHE & CO A/S | Forbud og 250.000 kr. | Frifindelse (hovedkrav) | Ikke utilbørlig efterligning | | DIXIE ApS | Frifindelse | Medhold | Legitimation for salg |

Sagen omhandlede et søgsmål anlagt af Stilov ApS mod MOZZ A/S med krav om forbud mod markedsføring af et konkurrerende p...
Læs mere
Sagen er en midlertidig forbudssag anlagt af Ganni A/S mod Lulu’s Fashion Lounge, LLC, der forhandler skoene Graya Balle...