Search for a command to run...
Dato
11. september 2025
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Indeholdelsespligt, A-skat og AM-bidrag, Fradragsret, Driftsomkostninger, Nægtet købsmoms, Omklassificering af udgift, Hæftelsespligt
Relaterede love
Sagen vedrører et selskabs krav om yderligere skattemæssigt fradrag i indkomståret 2022 for beløb, der stammer fra Skattestyrelsens tidligere afgørelser om nægtet momsfradrag og pålagt hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for perioden 2018-2020. Landsskatteretten havde i en tidligere parallel sag stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om omklassificering af udgifterne til uregistrerede lønninger.
I de tidligere afgørelser (vedrørende 2018-2020) havde Skattestyrelsen nægtet selskabet fradrag for købsmoms og pålagt hæftelsespligt for A-skat og AM-bidrag, da underleverandørydelser blev anset for fiktive og betalingerne omklassificeret til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Landsskatteretten havde den 7. december 2023 stadfæstet denne omklassificering og forhøjet beregningsgrundlaget for hæftelsespligten fra 80% (faktureret beløb ekskl. moms) til 100% (faktureret beløb inkl. moms).
Som følge af Landsskatterettens afgørelse fik selskabet et yderligere skattemæssigt fradrag for bruttoudgiften (100% inkl. moms) som en lønudgift i de pågældende indkomstår (2018-2022).
Selskabet anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for 2022, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, med krav om yderligere fradrag for:
Selskabets repræsentant argumenterede for, at hvis Skattestyrelsen pålægger virksomheden at betale A-skatter og AM-bidrag, må virksomheden være berettiget til fradrag for disse omkostninger, jf. principperne i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet ikke kunne indrømmes yderligere fradrag, da det allerede havde fået skattemæssigt fradrag for 100% af den afholdte bruttoudgift til underleverandørerne (som løn). De pålagte hæftelsesbeløb (A-skat/AM-bidrag) og den efteropkrævede moms udgjorde en hæftelsespligt, og ikke en fradragsberettiget driftsomkostning. Hvis selskabet fik yderligere fradrag, ville det opnå fradrag for væsentligt over 100% af den faktiske afholdte udgift.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten henviste til begrundelsen i den parallelle sag (sagsnr. [...1]), hvor Landsskatteretten allerede havde afgjort, at selskabet ikke havde ret til fradrag for udgifter, der udgjorde ikke godkendt fradrag for købsmoms og pålagt hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Landsskatteretten fandt, at de udgifter, selskabet nu søgte fradrag for, var udgifter, der fulgte af hæftelse for skatter og afgifter i tidligere indkomstår. Da selskabet som følge af omklassificeringen allerede var indrømmet skattemæssigt fradrag for den fulde bruttoudgift (100% inkl. moms) som en lønudgift, kunne de efterfølgende hæftelsesbetalinger ikke udløse yderligere fradrag i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten henviste endvidere til fast praksis (SKM2004.162.HR), der pålægger den skattepligtige at bevise fradragsretten, samt at moms efter praksis som udgangspunkt ikke er en fradragsberettiget driftsomkostning.

Kursus afholdes:
3. februar 2026 Hvidovre
4. februar 2026 Aarhus
Lignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskab, [virksomhed1] ApS, der driver entreprenørvirksomhed, og hvis købsmoms for indkomstårene 2020-2022 blev...

Landsskatteretten
Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for udgifter til underleverandører, som Skattestyrelsen har omklassificeret til lønudg...

Landsskatteretten
Sagen omhandlede et selskabs hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2020. S...