Momsgrupper: Momspligt for interne ydelser mellem medlemmer af en momsgruppe – Udelukkelse af momspligt, uanset modtagerens manglende fradragsret

EU-Domstolen fastslog, at interne ydelser mod vederlag mellem medlemmer af en momsgruppe ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde.

Domstolens Konklusion

Artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i sjette direktiv skal fortolkes således, at:

• Ydelser, som mod vederlag foretages mellem personer, der indgår i samme momsgruppe, er ikke momspligtige.
• Denne udelukkelse gælder, selv i tilfælde hvor den moms, som skal betales eller er betalt af modtageren af disse ydelser, ikke kan fradrages som indgående afgift.

Begrundelse

Domstolen mindede om, at når en medlemsstat anvender reglen om momsgrupper, betragtes de juridisk set uafhængige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk knyttede enheder som én enkelt afgiftspligtig person. Denne ligestilling udelukker, at de enkelte medlemmer fortsat betragtes som selvstændige afgiftspligtige personer.

Domstolen understregede, at:

"En sådan ydelse kan derfor ikke være omfattet af momsens anvendelsesområde i henhold til dette direktivs artikel 2, nr. 1)."

Risikoen for tab af afgiftsindtægter, som den tyske regering påberåbte sig, blev afvist som grundlag for at pålægge moms på interne transaktioner. Domstolen præciserede, at denne risiko tidligere har været relevant i forbindelse med vurderingen af, hvem der udpeges som den ene afgiftspligtige person (det beherskende selskab eller gruppen selv), men ikke for at ændre definitionen af, hvad der udgør en momspligtig transaktion internt i den nu definerede enhed. Den manglende fradragsret for S skyldtes S’ anvendelse af ydelserne til ikke-momspligtig virksomhed (i henhold til artikel 4, stk. 5), hvilket er et resultat af de generelle momsregler, ikke en mangel i momsgruppeordningen.

Bundesfinanzhof forelagde spørgsmål om beregningsmetoden for momsfradrag, fortolkningen af reglerne om momsgrupper og den direkte virkning af artikel 4, stk. 4, i sjette momsdirektiv.

Domstolen fastslår, at omkostninger forbundet med erhvervelse af andele i datterselskaber, afholdt af et holdingselskab, der deltager i administrationen af datterselskaberne, som udgangspunkt er fuldt fradragsberettigede. Dog kan medlemsstaterne begrænse adgangen til at danne momsgrupper for at forhindre misbrug, men disse begrænsninger skal være nødvendige og proportionale. Domstolen fastslår også, at artikel 4, stk. 4, i sjette momsdirektiv ikke har direkte virkning.