Kartelskader: Krav om grænseoverskridende forkyndelse af stævning ved økonomisk enhed – Fortolkning af Forordning 1393/2007 og Charterets Artikel 47

Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Tribunal Supremo (Øverste Domstol, Spanien) vedrørende gyldigheden af forkyndelsen af et indledende processkrift for det svenske selskab Volvo AB på adressen for dets spanske datterselskab, Volvo Group España SAU. Tvisten udspringer af et erstatningssøgsmål (private enforcement) anlagt af Transsaqui SL mod Volvo AB for skade lidt som følge af lastbilkartellet, en overtrædelse af artikel 101 TEUF.

Transsaqui argumenterede for, at da moderselskabet (Volvo AB) og datterselskabet (Volvo España) udgør én og samme økonomiske enhed i konkurrenceretlig forstand, var forkyndelse på datterselskabets adresse i Spanien gyldig og proportional. Dette ville undgå de omkostninger til oversættelse og forlængelse af sagsbehandlingstiden, som en formel grænseoverskridende forkyndelse i henhold til forordning (EF) nr. 1393/2007 ellers ville medføre. Transsaqui påberåbte sig, at manglende accept af denne forkyndelsesmetode ville hæmme sagsøgerens ret til effektiv domstolsbeskyttelse (Chartrets artikel 47).

Volvo AB, som havde hjemsted i Sverige, udeblev fra sagen og anfægtede gyldigheden af forkyndelsen på datterselskabets adresse. Efter at have modtaget en udeblivelsesdom, søgte Volvo AB revision af dommen ved Tribunal Supremo. Kernespørgsmålet var, om begrebet 'økonomisk enhed', der fastlægger erstatningsansvaret i konkurrencesager, også kunne begrunde en undtagelse fra de processuelle krav til forkyndelse i EU-retten, specifikt forordning 1393/2007, som ellers sikrer sagsøgtes ret til forsvar.

Domstolen fastslog, at et moderselskab, mod hvilket der er anlagt erstatningssøgsmål for en konkurrenceretslig overtrædelse, ikke gyldigt er tilsagt, når forkyndelsen af det indledende processkrift er foretaget på adressen for dets datterselskab, uanset at de udgør en økonomisk enhed.

Begrundelse for afgørelsen

Domstolen understregede, at når adressaten for retslige dokumenter har hjemsted i en anden medlemsstat, finder reglerne i forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse af dokumenter obligatorisk anvendelse. Der er kun undtagelser, hvis adressen er ukendt, eller hvis adressaten har udpeget en godkendt repræsentant i sagsøgerstaten, hvilket ikke var tilfældet her.

• Retten til forsvar: Sikring af, at retslige dokumenter reelt og faktisk modtages af sagsøgte, og at der er tilstrækkelig tid til at forberede forsvaret, er et grundlæggende krav for overholdelse af retten til effektiv domstolsbeskyttelse (Chartrets artikel 47).
• Virksomhedsenhed vs. Procedureregler: Princippet om "økonomisk enhed" i konkurrenceretten, som fastlægger solidarisk erstatningsansvar, indebærer ikke automatisk, at datterselskabet er bemyndiget til at modtage forkyndelse på moderselskabets vegne. Dette ville kunne skade moderselskabets ret til forsvar, da der ikke er formodning for en sådan bemyndigelse.