Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Danmark, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Østrig, Rådet for Den Europæiske Union
Generaladvokat
Arabadjiev
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Landesverwaltungsgericht Tirol (den regionale forvaltningsdomstol i Tyrol, Østrig) vedrørende fortolkningen og gyldigheden af Rådets habitatdirektiv (direktiv 92/43/EØF) i forbindelse med forvaltningen af ulvebestanden (Canis lupus). Tvisten opstod, efter at delstaten Tyrols regering gav tilladelse til midlertidig fjernelse (aflivning) af en specifik ulv (158MATK), der gentagne gange havde angrebet husdyr på bjerggræsgange, hvilket ifølge regeringen udgjorde en alvorlig fare for besætningen.
Flere miljø- og dyreværnsorganisationer anfægtede denne beslutning, idet de gjorde gældende, at den stred mod de strenge kumulative betingelser for fravigelse, der er fastsat i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1. De rejste tvivl om gyldigheden af ulvens placering i direktivets bilag IV for Østrigs vedkommende, den korrekte geografiske vurdering af ulvens bevaringsstatus, definitionen af 'alvorlig skade' samt afvejningen af økonomiske hensyn i vurderingen af 'anden brugbar løsning'.
De centrale præjudicielle spørgsmål vedrørte:
Domstolen afviste indledningsvis ethvert tvivlsmoment om gyldigheden af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, sammenholdt med bilag IV. Domstolen slog fast, at en EU-retsakts gyldighed vurderes på tidspunktet for dens vedtagelse (eller tiltrædelse), og at EU-lovgivers eventuelle passivitet i forhold til at tilpasse bilaget til ny videnskabelig udvikling (artikel 19, stk. 2) ikke kan føre til ugyldighed af den eksisterende beskyttelsesregel.
Domstolen præciserede strengt, hvordan de tre kumulative betingelser for fravigelse i artikel 16, stk. 1, skal fortolkes af de nationale myndigheder, hvilket er opsummeret i nedenstående tabel:
| Betingelse |
|---|
| Retligt grundlag |
|---|
| Domstolens præcisering |
|---|
| Fokus |
|---|
| 1. Bevaringsstatus (Geografisk omfang) | Må ikke hindre opretholdelsen af bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. | Vurderingen skal FØRST foretages på lokalt og nationalt plan. Hvis status er gunstig her, kan vurderingen udvides til det grænseoverskridende/biogeografiske plan. | Lokalt/Nationalt Først |
| 2. Alvorlig skade | For at forhindre alvorlig skade, navnlig på besætning (litra b)). | Udtrykket omfatter IKKE fremtidige indirekte, makroøkonomiske skader, som ikke direkte og i vid udstrækning kan tilskrives den specifikke ulv, der er genstand for fravigelsen. | Direkte årsagsforbindelse |
| 3. Anden brugbar løsning | Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning. | De nationale myndigheder skal vurdere alle tænkelige løsninger på grundlag af den bedste videnskabelige viden, idet der tages hensyn til økonomiske konsekvenser, uden at disse dog bliver afgørende. | Proportionalitetsafvejning |
Domstolen understregede, at de økonomiske omkostninger ved alternative, ikkedødelige beskyttelsesforanstaltninger skal afvejes mod de økologiske omkostninger ved at fjerne eller aflive dyret.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.


Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en rumænsk domstol vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om den strenge beskyttelsesordning for vilde dyrearter, herunder ulven (Canis lupus).
Tvisten opstod i Rumænien, da foreningen Alianța pentru combaterea abuzurilor anlagde sag mod ansatte fra en dyrevelfærdsforening (DMPA) for forsætlig indfangning og transport af en ulv under ringe forhold i landsbyen Șimon, der ligger tæt på to Natura 2000-lokaliteter. Indfangningen skete, efter ulven var kommet ind i det beboede område og havde interageret med husdyr. Det centrale spørgsmål var, om det strenge beskyttelsesregime for ulven ophører med at gælde, når dyret forlader sit sædvanlige levested og trænger ind i befolkede områder, og om en formel dispensation i henhold til direktivets artikel 16 var påkrævet for indgrebet, selv af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, tager nu et markant skridt for at styrke beskyttelsen af husdyr. Husdyrholdere og jægere får bedre muligheder for hurtigt at handle, når ulve angriber eller truer deres dyr. Nye regler i vildtskadebekendtgørelsen betyder, at ulve i flere situationer kan reguleres uden forudgående tilladelse.
Ministeriet for Grøn Trepart offentliggør nu en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven både i byerne og ved angreb bag ulvesikrede hegn.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt en restriktiv fortolkning af direktivets beskyttelsesområde ville stride mod EU-rettens mål om at opretholde den biologiske diversitet.
Dette udkast til en ændringsbekendtgørelse har til formål at opdatere bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelse...
Læs mereDette lovforslag har til formål at etablere de nødvendige retlige og økonomiske rammer for udbygningen og driften af Fly...
Læs mere