Arbejdsgivers Pensionering Udløser Forpligtelse til Information og Konsultation ved Kollektiv Afskedigelse (Direktiv 98/59/EF)

Arbejdstagerne argumenterede for, at undtagelsen af ophør som følge af pensionering fratog dem den beskyttelse, som direktivet tilsigter. Arbejdsgiverens arving (DB) hævdede, at pensionering er en forudsigelig og uundgåelig begivenhed, der gør konsultation irrelevant, ligesom i tilfælde af arbejdsgiverens død, hvor Domstolen tidligere havde accepteret en undtagelse. Europa-Kommissionen afgav også indlæg i sagen.

Domstolen fastslog, at national lovgivning, der udelukker ophør af ansættelseskontrakter som følge af en fysisk arbejdsgivers pensionering fra definitionen af "kollektiv afskedigelse", er i strid med direktiv 98/59/EF, når opsigelserne overskrider direktivets tærskler. Domstolen afviste dog, at direktivet kunne påberåbes med direkte horisontal virkning mellem private parter for at tilsidesætte den nationale lovgivning.

Afgørelse vedrørende Kollektiv Afskedigelse

Domstolen understregede, at begrebet "afskedigelse" i direktiv 98/59 er et autonomt EU-retligt begreb, der dækker enhver ophør af ansættelseskontrakt, som ikke sker efter arbejdstagerens ønske. I modsætning til arbejdsgiverens død (som Domstolen tidligere har undtaget fra konsultationspligten), er pensionering en forudsigelig handling:

"I sidstnævnte situation er en arbejdsgiver, der påtænker sådanne ophør af ansættelseskontrakter med henblik på pensionering, nemlig principielt i stand til at udføre de handlinger, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 98/59, og i denne sammenhæng at gennemføre konsultationer..."

Konsultationerne er relevante, ikke kun for at undgå afskedigelser, men også for at afbøde følgerne, f.eks. gennem omplacering og omskoling.

Afgørelse vedrørende Direkte Virkning

Angående det andet spørgsmål bekræftede Domstolen princippet om, at direktiver ikke kan skabe forpligtelser for private i en tvist mellem private (horisontal direkte virkning). Derudover fandt Domstolen, at Chartrets artikel 27 (ret til information og høring) og artikel 30 (beskyttelse mod ubegrundet afskedigelse) heller ikke alene eller i sammenhæng med direktivet kunne påberåbes med direkte horisontal virkning, da de ikke er tilstrækkeligt præcise og uforbeholdne til at skabe en ret, der umiddelbart kan påberåbes af private.

De nationale domstole har dog fortsat pligt til at fortolke national ret i overensstemmelse med direktivet (overensstemmende fortolkning), medmindre dette fører til et resultat contra legem.