Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Privatperson
Sagen angår en appel indgivet af Europa-Kommissionen mod Rettens dom (T-610/19), hvor Retten pålagde Kommissionen at betale erstatning til Deutsche Telekom AG (DT) som fast kompensation for det tab, selskabet led ved midlertidigt at have indbetalt en konkurrencebøde, som efterfølgende blev nedsat. DT havde i 2015 betalt en bøde på 31,07 mio. EUR. Efter at Retten i 2018 nedsatte bøden med 12,03 mio. EUR, tilbagebetalte Kommissionen hovedstolen, men afviste at betale morarenter (forsinkelsesrenter).
Kommissionens afslag blev begrundet med henvisning til finansforordningens gennemførelsesbestemmelser (delegeret forordning nr. 1268/2012, artikel 90, stk. 4). Denne bestemmelse fastsætter, at hvis det samlede afkast fra investeringen af det midlertidigt indbetalte bødebeløb har været negativt, skal kun den nominelle værdi tilbagebetales. Da Kommissionens investeringsafkast var negativt, anså den sig ikke forpligtet til at betale renter.
Retten annullerede Kommissionens afslag og fastslog, at EU-retten (artikel 266 TEUF) pålægger Kommissionen en forpligtelse til at yde en fast kompensation for fratagelsen af rådigheden over midlerne. Retten tilkendte DT en erstatning beregnet ud fra ECB’s refinansieringssats forhøjet med 3,5 procentpoint (analogt anvendt fra artikel 83, stk. 2, litra b).
Kommissionens appel var centreret om to anbringender:
| Anbringende | Kommissionens påstand | Retlig fejl påberåbt | Formål |
|---|---|---|---|
| 1. Forpligtelsen til at betale renter | Renterne er udligningsrenter (kompenserende), ikke sanktionsrenter (morarenter), og skal følge investeringsafkastet (Art. 90, stk. 4). | Tilsidesættelse af Art. 266 TEUF og tilsidesættelse af retspraksis forud for Printeos-dommen. |
| Undgå ugrundet berigelse af DT. |
| 2. Anvendelig rentesats | Renten skal følge bankgarantisatsen (ECB + 1,5 pp, Art. 83, stk. 4) eller en anden passende sats, men ikke den almindelige morarentesats (ECB + 3,5 pp). | Fejlagtig analog anvendelse af Art. 83, stk. 2, litra b). | Proportionalitet og sammenlignelighed med bankgarantier. |
Domstolen skulle således afklare, om forpligtelsen til at betale renter udgør en absolut ret til fast kompensation for den fratagne rådighed over kapitalen, uafhængigt af Kommissionens finansielle investeringsresultater, og hvilken rentesats der i givet fald skal anvendes.
Domstolen forkastede Kommissionens appel i sin helhed og bekræftede, at Kommissionen er forpligtet til at betale fast kompensation, beregnet ud fra den højere rentesats, til Deutsche Telekom.
Domstolen fastslog, at Retten ikke begik fejl ved at finde, at Kommissionen tilsidesatte artikel 266, stk. 1, TEUF ved at nægte at betale renter. Forpligtelsen til at tilbagebetale uberettiget opkrævede beløb med renter gælder som et generelt princip i EU-retten for at bringe borgeren tilbage i den situation, vedkommende ville have været i, hvis bøden ikke var blevet pålagt (virkning ex tunc).
Domstolen fandt, at Retten med rette anvendte den rentesats, der er fastsat i artikel 83, stk. 2, litra b), i delegeret forordning nr. 1268/2012, analogt.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.



Sagen vedrører et præjudicielt spørgsmål fra Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn) om fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen). Hovedspørgsmålet var, om et krav om tilbagebetaling af renter, der var udbetalt i forbindelse med en delvis tilbagebetaling af en konkurrencebøde, skulle anses for at falde ind under det civil- og handelsretlige område, hvilket ville give de ungarske civile domstole kompetence i henhold til forordningens artikel 5, nr. 3) (erstatning uden for kontrakt).
Tvisten stod mellem den ungarske konkurrencemyndighed (Gazdasági Versenyhivatal, GVH) og det østrigske selskab Siemens Aktiengesellschaft Österreich (Siemens). GVH havde oprindeligt pålagt Siemens en bøde for overtrædelse af konkurrenceretten.
Sø- og Handelsretten har netop konstateret, at Jyske Bank havde hjemmel til at opkræve negative renter på en række privatkunders konti i årene 2019-2022. Forbrugerombudsmanden stævnede i september 2023 Jyske Bank i sagen.
Københavns Byret har idømt Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden (SAS) en bøde på 1 million kroner for at have udsendt vildledende mails under corona-epidemien i 2020. Forbrugerombudsmanden politianmeldte SAS, fordi mange forbrugere som følge af en mail fra SAS valgte selv at aflyse deres rejse og anmode om pengene retur i den tro, at SAS allerede havde aflyst deres fly.
Efter en indledende nedsættelse af bøden ved ungarske forvaltningsdomstole, tilbagebetalte GVH en del af bøden samt påløbne lovbestemte renter til Siemens. Efterfølgende omstødte Ungarns øverste domstol (Kúria) bødenedsættelsen og genindsatte det oprindelige bødebeløb.
Siemens tilbagebetalte det primære bødebeløb, men nægtede at tilbagebetale de renter, som GVH tidligere havde udbetalt. GVH anlagde herefter sag ved de ungarske civile domstole og krævede renterne tilbagebetalt på grundlag af ugrundet berigelse.
GVH argumenterede for, at dette krav udgjorde en sag om "erstatning uden for kontrakt", som dermed faldt ind under forordning nr. 44/2001's specielle kompetenceregler. Siemens gjorde indsigelse om manglende kompetence, idet selskabet hævdede, at kravet var af administrativ karakter.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione (Italien) vedrørende fortolkningen...
Læs mere
Lito Maieftiko Gynaikologiko kai Cheirourgiko Kentro AE (Lito) appellerede en dom fra Retten, der stadfæstede Europa-Kom...
Læs mere