Kommissionens pligt til at betale fast kompensation og forhøjet rentesats ved tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede konkurrencebøder

Domstolen skulle således afklare, om forpligtelsen til at betale renter udgør en absolut ret til fast kompensation for den fratagne rådighed over kapitalen, uafhængigt af Kommissionens finansielle investeringsresultater, og hvilken rentesats der i givet fald skal anvendes.

Domstolen forkastede Kommissionens appel i sin helhed og bekræftede, at Kommissionen er forpligtet til at betale fast kompensation, beregnet ud fra den højere rentesats, til Deutsche Telekom.

Renter som fast kompensation (Anbringende 1)

Domstolen fastslog, at Retten ikke begik fejl ved at finde, at Kommissionen tilsidesatte artikel 266, stk. 1, TEUF ved at nægte at betale renter. Forpligtelsen til at tilbagebetale uberettiget opkrævede beløb med renter gælder som et generelt princip i EU-retten for at bringe borgeren tilbage i den situation, vedkommende ville have været i, hvis bøden ikke var blevet pålagt (virkning ex tunc).

• Renterne udgør en fast kompensation for den fratagne rådighed over midlerne i hele perioden fra den midlertidige betaling til tilbagebetalingen.
• Denne forpligtelse er uafhængig af, om Kommissionen har været i 'mor' (forsinkelse) med betalingen efter dommen.
• Kommissionens henvisning til artikel 90, stk. 4, i delegeret forordning nr. 1268/2012 (negativt investeringsafkast) blev afvist. Domstolen understregede, at den virksomhed, der har betalt bøden, ikke kan pålægges at bære risikoen for Kommissionens investeringer.

Anvendelse af rentesatsen (Anbringende 2)

Domstolen fandt, at Retten med rette anvendte den rentesats, der er fastsat i artikel 83, stk. 2, litra b), i delegeret forordning nr. 1268/2012, analogt.

• Den anvendte sats er ECB’s refinansieringssats forhøjet med 3,5 procentpoint.
• Domstolen afviste Kommissionens påstand om, at renten skulle begrænses til bankgarantisatsen (ECB + 1,5 pp, artikel 83, stk. 4). Den bemærkede, at situationen for en virksomhed, der betaler bøden midlertidigt (og dermed overfører kapitalen), adskiller sig fra en virksomhed, der stiller bankgaranti (og dermed bevarer rådigheden over kapitalen mod et gebyr).
• Satsen på ECB + 3,5 procentpoint sikrer en passende fast kompensation for den skade, der er lidt som følge af den kvalificerede tilsidesættelse af artikel 266 TEUF.

Sagens Forløb

Efter en indledende nedsættelse af bøden ved ungarske forvaltningsdomstole, tilbagebetalte GVH en del af bøden samt påløbne lovbestemte renter til Siemens. Efterfølgende omstødte Ungarns øverste domstol (Kúria) bødenedsættelsen og genindsatte det oprindelige bødebeløb.

Siemens tilbagebetalte det primære bødebeløb, men nægtede at tilbagebetale de renter, som GVH tidligere havde udbetalt. GVH anlagde herefter sag ved de ungarske civile domstole og krævede renterne tilbagebetalt på grundlag af ugrundet berigelse.

GVH argumenterede for, at dette krav udgjorde en sag om "erstatning uden for kontrakt", som dermed faldt ind under forordning nr. 44/2001's specielle kompetenceregler. Siemens gjorde indsigelse om manglende kompetence, idet selskabet hævdede, at kravet var af administrativ karakter.