Misbrug af dominans og konkurrencebegrænsende aftale om salg af reservedele til togmotorer

Sagen omhandler prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 9. december 2013, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 12. juni 2013. Afgørelserne fastslog, at Deutz AG havde misbrugt sin dominerende stilling og indgået en konkurrencebegrænsende aftale med Diesel Motor Nordic A/S (DMN) vedrørende reservedele til DSB's IC3-tog.

Sagens Baggrund

Sagerne (BS-72/2014-SHR og BS-73/2014-SHR) blev anlagt af Deutz AG og Diesel Motor Nordic A/S (DMN) for at prøve Konkurrenceankenævnets kendelse. Kendelsen stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse, der konkluderede, at Deutz AG havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motorer ved at nægte levering og hindre parallelimport. Desuden blev det fastslået, at Deutz og DMN havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale om at hindre parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz' forhandlernetværk.

DSB indledte i 2010 en udbudsproces for renovering af 404 TCD2015-motorer til deres IC3-tog. Fleco ApS (en underleverandør til DSB) forsøgte at skaffe reservedele via Deutz' forhandlernetværk, herunder den hollandske forhandler Equipco B.V. Deutz forbød imidlertid Equipco at levere reservedele til Fleco og blokerede leveringskanaler i sit system for at tvinge DSB til at handle med DMN.

Parternes Påstande

Deutz AG's Påstande

• Principalt: Ophævelse af punkterne 55, 56, 57, 58, 59 og 62 i Konkurrencerådets afgørelse af 12. juni 2013, som stadfæstet af Konkurrenceankenævnets kendelse af 9. december 2013.
• Subsidiært: Hjemvisning af de nævnte punkter til fornyet behandling ved Konkurrencerådet.

Diesel Motor Nordic A/S' Påstande

• Principalt: Konkurrencerådet tilpligtes at anerkende, at punkterne 60-62 i Konkurrencerådets afgørelse af 12. juni 2013, som stadfæstet af Konkurrenceankenævnets kendelse af 9. december 2013, ophæves.
• Subsidiært: Ophævelse og hjemvisning af de nævnte punkter til fornyet behandling ved Konkurrencerådet.
• Mere subsidiært: Konkurrencerådet tilpligtes at anerkende, at Konkurrencemyndighederne ikke med fornøden sikkerhed har påvist, at DMN overtrådte forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i TEUF artikel 101, stk. 1, litra c, og Konkurrenceloven § 6, stk. 2, nr. 3.

Konkurrencerådets Påstand

• Frifindelse.

Sø- og Handelsrettens Vurdering

Markedsafgrænsning

Retten tiltrådte Konkurrencerådets afgrænsning af det relevante produktmarked til at omfatte unikke reservedele til Deutz TCD2015-motorer, der kun kan erhverves via Deutz. Det beslægtede marked blev afgrænset til reparation og vedligehold af disse motorer. Retten fandt, at der var tilstrækkeligt bevis for, at disse reservedele var unikke og vanskelige at skaffe fra alternative kilder, hvilket skønsmændenes erklæringer understøttede.

Dominerende Stilling

Som en konsekvens af markedsafgrænsningen fandt retten, at Deutz besad en dominerende stilling med en markedsandel på 100 % på markedet for udbud af unikke reservedele til TCD2015-motorer.

Misbrug af Dominerende Stilling

Retten fandt det godtgjort, at Deutz AG i sommeren 2010 iværksatte en leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel over for Fleco med de unikke reservedele. Dette skete med det formål at forhindre Fleco i at opfylde sin kontrakt med DSB. Misbruget blev systematisk effektueret ved at slette reservedele i Deutz' bestillingssystem, løbende monitorering og kontakt med DMN om blokeringen. Retten konkluderede, at Deutz' adfærd udgjorde et misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og TEUF artikel 102.

Konkurrencebegrænsende Aftale

Retten fandt det bevist, at DMN og Deutz indgik en mundtlig aftale den 20. juli 2010 om at hindre parallelimport og passivt salg af reservedele fra Deutz' forhandlernetværk, herunder Equipco, til Fleco. Formålet med aftalen var at begrænse konkurrencen og sikre DMN's position. Retten bemærkede, at aftalen var en separat aftale adskilt fra deres vertikale distributionsaftale og havde karakter af en markedsdelingsaftale, der ikke kunne fritages efter Rådets forordning nr. 330/2010 (gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler) eller Konkurrenceloven § 8. Aftalen blev anset for at være i strid med Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1.

Virkninger og Proces

Retten vurderede, at leveringsnægtelsen havde skadelige virkninger for forbrugerne (DSB), da den eliminerede DSB's indkøbsmuligheder, tillod Deutz og DMN at fastsætte priser uden hensyntagen til markedet, fordyrede og forsinkede renoveringsopgaven, og førte til havarier af DSB's tog. Retten afviste Deutz' og DMN's indsigelser om procedurefejl og fandt, at påbuddene ikke var for vidtgående.