Search for a command to run...
Dato
10. oktober 2025
Emner
Kontraktbrud, Erstatningsansvar, Bevisbyrde, Charteraftale
Dokument
Parter
v/ Mads Laage-Petersen Poulsen
v/ Michael Thiesen
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede et erstatningskrav rejst af den italienske rejseudbyder, Giver Viaggi e Crociere Srl (Giver), mod den danske operatør, Quality Tours ApS (Quality Tours), som følge af Quality Tours’ manglende opfyldelse af en aftale om charter af skibet ”Der Kleine Prinz” til flodtogter på Donau i 2023. Skibet blev solgt af den daværende ejer (Quality Tours' underleverandør) grundet et økonomisk fordelagtigt købstilbud, hvilket førte til aflysning af otte planlagte afgange.
Giver nedlagde påstand om betaling af EUR 71.668,66 i erstatning for den positive opfyldelsesinteresse. Giver gjorde gældende, at der forelå en bindende aftale reguleret af ”General Agreement 2021” og ”Danube Letter of Agreement 2023”, og at Quality Tours havde en resultatforpligtelse til at levere et skib.
Quality Tours påstod frifindelse. De anførte, at de havde forsøgt at finde et erstatningsskib, men uden held, og bestred, at de kunne ifalde ansvar for skibsejerens culpa.
Retten fastslog, at General Agreement 2021 måtte anses for at regulere sæsonen 2023. Retten fandt, at Quality Tours som udgangspunkt hæftede for deres underleverandørs salg af skibet, hvilket udgjorde en misligholdelse af aftalen. Endvidere fandt retten, at der ikke var udvist retsfortabende passivitet fra Givers side.
Quality Tours ApS blev frifundet, da Giver Viaggi e Crociere Srl ikke havde påvist at have lidt et erstatningsberettiget tab.
Retten fastslog, at Quality Tours var ansvarlig for misligholdelsen af aftalen, da Quality Tours hæftede for deres underleverandørs salg af skibet.
Retten finder på baggrund af ovenstående, at da Giver den 11. januar 2023 blev gjort bekendt med, at ”Der Kleine Prinz” var blevet solgt, var der alene en forpligtelse for parterne til at aftage henholdsvis afsætte det antal pladser på de krydstogter, der fremgår af kategorien ”Commitment”.
Dette betød, at Giver kun kunne rette erstatningskrav vedrørende krydstogt nr. 13, 14, 15 og 17 (kategorien Commitment), men ikke for krydstogt nr. 8, 9, 10, 11 og 12 (kategorien Allotment), da disse ikke var bindende reserveret.
Til trods for, at Quality Tours blev fundet ansvarlig for misligholdelsen i relation til Commitment-afgangene, fandt retten:
Giver har ikke ført vidner eller fremlagt anden dokumentation, der på nogen måde understøtter Givers tabsopgørelse. Retten finder på denne baggrund, at Giver ikke har påvist, at de har lidt et erstatningsberettiget tab.
Sagsøgeren blev pålagt at betale sagsomkostninger til Quality Tours på 75.000 kr.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen angik, hvorvidt Artpusher Gallery ApS (Artpusher Gallery) og Love Party (kunstnernavn for Søren Vilhelm Bryld Nielsen) havde krænket Coop Danmark A/S' (Coop) varemærkeret og ophavsret til Irma-kendetegnene, herunder især figuren Irmapigen, samt handlet i strid med markedsføringsloven. Tvisten udsprang af de sagsøgtes systematiske og kommercielle fremstilling og salg af kunstværker, plakater, lærredstryk og merchandise med Irmapigen i satiriske eller provokerende sammenhænge, særligt efter Coops udmelding i januar 2023 om at lukke Irma-butikkerne.
Coop gjorde gældende, at Irmapigen er et særdeles velkendt figurmærke og et "love brand" forbundet med positive værdier som ordentlighed og ansvarlighed. Coops varemærker (figurmærker af Irmapigen og ordmærket "IRMA") er registreret i alle klasser. Coop påstod, at de sagsøgtes brug udgjorde utilbørlig udnyttelse og skade på varemærkernes særpræg og renommé, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 2, samt krænkede ophavsretten til Irmapigen (både 1979- og 2003-versionerne), jf. Ophavsretsloven § 2, stk. 1 og § 3, stk. 2.
Love Party/Artpushers forsvar Artpusher/Love Party hævdede at være pop art-kunstnere og at værkerne var beskyttet af kunstnerisk ytringsfrihed og parodiprincippet. De argumenterede for, at brugen var samfundsmæssigt relevant, idet mange af motiverne, især værket "FUCK COOP", var en kunstnerisk kritik og reaktion på lukningen af Irma-kæden. De hævdede, at salget primært bestod af originale unika-værker, og at reproduktioner/merchandise udgjorde en mindre del af omsætningen. De påstod desuden, at Coop havde udvist retsfortabende passivitet ved ikke at reagere hurtigere efter den indledende kontakt i sommeren 2022.
Artpusher udtalte, at han har "adopteret da bare Irmapigen" som betaling for sit seks måneders arbejde med et redesign-oplæg, der aldrig blev brugt, og at: "Irmapigen tilhører os alle - den tilhører ikke Coop."
Sagen indeholdt også spørgsmålet om bødestraf, idet Sø- og Handelsretten den 5. december 2023 havde nedlagt et midlertidigt forbud mod Artpusher Gallerys brug af Irmapigen. Efter forbuddet overdrog Artpusher Gallery sit varelager til Love Party, som fortsatte salg og markedsføring af de forbudte produkter fra sin private adresse og via sine private sociale medier. Coop mente, dette udgjorde en forsætlig omgåelse af forbuddet, jf. Retsplejeloven § 430, stk. 1.
Skønsmanden, Simon Skafdrup, afgav en erklæring, som retten delvist tog til efterretning, men ikke fulgte slavisk i vurderingen af Artpushers kunstnerstatus eller ophavsretlige værkshøjde:
Retten fandt, at Artpusher Gallery og Love Party havde handlet kommercielt og uden rimelig grund, hvilket udnyttede Coops varemærkers renommé og skadede deres funktion som oprindelsesgarant. Selv om visse motiver havde samfundsmæssig relevans, var den kommercielle udnyttelse "systematisk, kontinuerlig" og af så "vidtrækkende omfang", at hensynet til ytringsfriheden måtte vige for Coops enerettigheder.

### Sagens baggrund Sagen omhandlede en tvist mellem taskeproducenten Octopus Copenhagen A/S (sagsøger) og deres tyske d...
Læs mere
Sagen angik et erstatningskrav fra Sagsøgeren, STIGSHØJ ApS, mod tre sagsøgte: Scan Global Logistics A/S (SGL), Intradco...
Lov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset