Afslag på forskerskatteordningen: Skattepligt ifølge gyldige årsopgørelser brød 10-års reglen ved ny ansættelse

Sagen omhandler, hvorvidt klageren var berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen (Kildeskatteloven §§ 48 E-F) i forbindelse med en ny ansættelse pr. 15. maj 2023. Klageren havde tidligere været på ordningen fra november 2008 til februar 2013, hvorfra klageren udrejste til Tyskland. Klageren havde ikke udnyttet de maksimale 60 måneders beskatning under ordningen, jf. Kildeskatteloven § 48 F, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren ikke kunne anvende forskerskatteordningen fra maj 2023.

Manglende opfyldelse af 10-års reglen

Det centrale stridspunkt var betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, som kræver, at den skattepligtige ikke har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsens påbegyndelse.

• Klageren udrejste fra Danmark den 28. februar 2013.
• Ifølge klagerens årsopgørelser for 2013 var klageren imidlertid registreret som fuldt skattepligtig til Danmark hele året efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.
• Den nye ansættelse startede den 15. maj 2023, hvilket gjorde, at den registrerede skattepligt i 2013 faldt inden for 10-års perioden.

Retten henviste til Højesterets dom af 2. februar 2024 (SKM2024.148.HR), hvori Højesteret fastslog, at årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som skal lægges til grund ved afgørelsen af, om en skatteyder har været skattepligtig til Danmark.

Landsskatteretten fastslog på denne baggrund, at klageren ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1. Selvom klageren anførte, at registreringen af skattepligt i 2013 var en fejl, kunne denne fejl kun rettes ved ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvilket var blevet afslået i en sammenhængende sag.