Pressenævnet afviser klage over artikler om trusler og politianmeldelse i erhvervsforening

Sagen vedrører en klage over Vejle Amts Folkeblad i forbindelse med dækningen af en konflikt i [Bynavn A] Handels- og Erhvervsforening. Konflikten opstod, da en række nyvalgte bestyrelsesmedlemmer nægtede at samarbejde med et andet nyvalgt medlem, der er en kendt islamkritiker og partiformand. Som følge af uoverensstemmelserne valgte foreningens formand at trække sig, idet hun angiveligt modtog trusler om kidnapning og overfald fra eksterne personer. Klageren, der er det pågældende bestyrelsesmedlem, rettede kritik mod to artikler. I den første artikel anførte klageren, at overskriften var misvisende, da den kunne læses som om, det var hende, der havde fremsat truslerne mod formanden. I den anden artikel klagede hun over, at avisen havde redigeret i en pressemeddelelse, hun havde sendt vedrørende tilbagetrækningen af en politianmeldelse for forskelsbehandling. Klageren mente, at indsættelsen af ordet "konfrontation" ændrede betydningen af hendes budskab. Avisen forsvarede sig med, at brødteksten i den første artikel tydeligt præciserede sagens rette sammenhæng, og at de som medie har ret til redaktionelt at bearbejde pressemeddelelser.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblad. I forhold til den første artikel vurderede nævnet, at selvom overskriften isoleret set kunne give indtryk af, at klageren stod bag truslerne, blev det i den umiddelbare forlængelse i underrubrikken og brødteksten præciseret, at truslerne kom fra andre som følge af konflikten. Da klageren desuden fik lejlighed til at udtale sig, fandt nævnet ingen overtrædelse af reglerne om korrekt information eller overskriftsdækning. Vedrørende den anden artikel fastslog nævnet, at en redaktør i medfør af sin redigeringsret er berettiget til at forkorte og redigere i pressemeddelelser, så længe meningen ikke forvanskes. Nævnet fandt, at klagerens budskab om at ønske et konstruktivt samarbejde fremstod uforvansket, selvom avisen havde foretaget redaktionelle ændringer. Der var således ikke tale om en tilsidesættelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34. Nævnet bemærkede desuden, at det er mediet som helhed og ikke den enkelte journalist, der er part i sagen, jf. principperne i Medieansvarsloven § 49.