Gårdejer får ikke medhold i klage over brug af billede taget på offentlig vej

Sagen omhandler en gårdejer, der rettede henvendelse til JydskeVestkysten for at få mediet til at dække et møde mellem ham og repræsentanter fra kommunen, herunder borgmesteren. Klageren var utilfreds med kommunens håndtering af en sag vedrørende jordlevering til en vold og vedligeholdelse af et sandfang i en bæk.

Forud for mødet udtrykte klageren skepsis over for en specifik journalist, som han mente var inhabil grundet private relationer til kommunens ledelse. På selve dagen for mødet præciserede klageren over for journalisten, at han ikke ønskede at blive fotograferet – hverken forfra eller bagfra – og at han ville politianmelde mediet, hvis de bragte billeder af ham.

Artiklens indhold og klagerens argumenter

JydskeVestkysten valgte efterfølgende at bringe en artikel om mødet, hvor der blev indsat to fotografier. På billederne ses klageren stående sammen med kommunale topfolk på en offentlig vej, men han er fotograferet bagfra, så hans ansigt ikke er synligt. I billedteksten blev det eksplicit nævnt, at klageren absolut ikke ville fotograferes.

Klageren har over for Pressenævnet anført følgende:

• At billederne blev bragt mod hans udtrykkelige ønske og uden samtykke.
• At offentliggørelsen udgør en krænkelse af hans personlige anseelse og privatliv.
• At der er sket brud på både straffeloven og databeskyttelseslovgivningen.

Mediets fremstilling af forløbet

JydskeVestkysten har anført, at klageren selv havde inviteret mediet til at dække sagen for at skabe offentlig opmærksomhed om sin konflikt med kommunen. Mediet vurderede, at mødet havde almen interesse, og at fotografierne tjente som dokumentation for begivenheden. Da billederne var taget på offentlig vej og kun viste klageren bagfra, mente avisen ikke, at der var tale om en presseetisk krænkelse.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af JydskeVestkysten i sagen.

Afgrænsning af kompetence

Nævnet præciserer indledningsvist, at spørgsmål om erstatning, overtrædelse af straffeloven eller databeskyttelseslovgivningen falder uden for nævnets kompetence og i stedet hører under domstolene eller Datatilsynet, jf. Medieansvarsloven § 43.

Vurdering af god presseskik

I forhold til spørgsmålet om privatlivets fred og god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34, har nævnet lagt vægt på følgende forhold: