Tvist om Stop af Ydelser for Tab af Erhvervsevne: Vurdering af PTSD og Følger efter Hjernerystelse

Sagen omhandler en forsikringstagers klage over PFA Pensions afgørelse om at stoppe udbetalingen af ydelser for tab af erhvervsevne pr. 31. juli 2023. Selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen.

Sagens baggrund

Forsikringstageren blev oprindeligt sygemeldt i 2016 efter dels en traumatisk hændelse på sit arbejde i marts 2016, dels en faldulykke i juni 2016, som medførte hjernerystelse, piskesmæld og nystagmus. Hun fik efterfølgende stillet diagnoserne depression, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og følger efter hjernerystelse (post commotio).

PFA påbegyndte udbetaling af ydelser på midlertidigt grundlag fra 1. april 2017. Udbetalingen fortsatte frem til 31. juli 2023, hvor selskabet stoppede den med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke længere var tilstrækkeligt nedsat.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren, repræsenteret ved sin advokat, fastholder, at hendes erhvervsevne fortsat er svært nedsat grundet invaliderende PTSD og varige commotiofølger. Hun anfører, at hun reelt har været udelukket fra arbejdsmarkedet i 8 år, bortset fra en kort projektansættelse i 2019 og et mislykket arbejdsforsøg i vinteren 2023/2024.

Klageren fremhæver, at adskillige psykiatere og psykologer har diagnosticeret hende med svær PTSD, men at PFA ignorerer denne dokumentation. Hun mener, at selskabet baserer sin afgørelse på et forældet grundlag og opfordrer PFA til at indhente en ny, uvildig psykiatrisk speciallægeerklæring for at få en retvisende vurdering af hendes nuværende tilstand.

Selskabets påstande og argumenter

PFA afviser klagen og fastholder, at forsikringstageren ikke har godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter den 31. juli 2023. Fra 1. november 2023 er kravet i hendes private ordning desuden en nedsættelse på mindst to tredjedele, hvilket hun heller ikke har dokumenteret.

Selskabet lægger vægt på, at de oprindelige lægeakter primært omhandlede hjernerystelsen, og at de psykiske gener relateret til den traumatiske arbejdshændelse først blev nævnt senere. PFA anfører, at klagerens fortælling om hændelserne er eskaleret over tid.

Selskabet fremhæver desuden, at klageren formåede at varetage en fuldtids projektansættelse i 2019 og efterfølgende stod til rådighed for arbejdsmarkedet som modtager af dagpenge, herunder i forbindelse med en flytning til udlandet i 2022 for at søge job. PFA mener derfor, at det er uvist, i hvilket omfang klageren reelt kan arbejde, og at bevisbyrden for erhvervsevnetabet påhviler hende.

Klageren får ikke medhold.