Tvist om oprettelse af pensionsordning og præmiebetaling efter fratrædelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og pensionsselskabet Velliv vedrørende oprettelsen af en pensionsordning og opkrævning af præmier, efter klageren var fratrådt sin stilling.

Sagens baggrund

Klageren var ansat fra 1. marts 2024 til 2. maj 2024. I slutningen af juni 2024 indbetalte hendes tidligere arbejdsgiver to måneders pensionsbidrag til Velliv. Den 28. juni 2024 kontaktede klageren Velliv og oplyste, at hun var fratrådt og ønskede pensionsbidraget udbetalt eller overført til et andet selskab.

Trods denne henvendelse oprettede Velliv en pensionsordning for klageren i juli 2024 med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2024 og begyndte at trække præmier for forsikringsdækninger.

Parternes påstande

Klagerens påstande: Klageren mener, at Velliv handlede imod hendes ønsker ved at oprette en pensionsordning, som hun hverken ønskede eller var bekendt med. Hun argumenterer for, at selskabet ignorerede hendes henvendelse fra juni og uberettiget opkrævede præmier for dækninger, hun ikke kunne gøre brug af. Hun kræver derfor at få de fratrukne præmier refunderet.

"Jeg mener ikke at de kan opkræve for dækninger, jeg ikke ønskede eller vidste jeg havde. Jeg mener at de bevidst har handlet imod mine ønsker, og ikke kontaktet mig, for at kunne opkræve for dækninger så længe som muligt."

Selskabets påstande: Velliv fastholder, at de var forpligtede til at oprette pensionsordningen i henhold til den firmapensionsaftale, der var indgået med klagerens tidligere arbejdsgiver. Selskabet anfører, at de først modtog officiel besked om klagerens fratrædelse den 26. september 2024. Da selskabet har været i risiko i perioden, er de berettigede til præmiebetaling. Endvidere påpeger selskabet, at en direkte udbetaling af pensionsbidraget ville være i strid med pensionsbeskatningsloven og medføre en afgift på 60%.

Selskabet ændrede efterfølgende ordningen til en fripolice pr. 1. juli 2024 med henvisning til klagerens første henvendelse og overførte den resterende opsparing til et andet selskab i oktober 2024.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets håndtering af sagen. Nævnet lægger vægt på, at klageren var omfattet af en obligatorisk firmapensionsordning, og at selskabet derfor var forpligtet til at oprette ordningen, da de modtog indbetalingerne fra arbejdsgiveren i juni 2024.

Arbejdsgiveren oplyste først selskabet om klagerens fratrædelse den 26. september 2024. Nævnet fastslår, at selskabet har været i risiko for klagerens forsikringsdækninger i perioden fra 1. april 2024 til 1. juli 2024. Som reaktion på klagerens henvendelse den 28. juni 2024 bragte selskabet forsikringerne til ophør pr. 1. juli 2024, hvilket var det tidligst mulige tidspunkt. Derfor har selskabet været berettiget til at opkræve præmie for den pågældende periode.