Dokumentation for Rolex-urs værdi og ægthed ved indbrudsskade – Krav om yderligere erstatning under indboforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende størrelsen af erstatning for et stjålet Rolex armbåndsur efter et indbrud i januar 2025. Klageren havde en familie-/indboforsikring hos selskabet. I forbindelse med indbruddet blev der stjålet flere genstande, herunder et Rolex Oyster Perpetual Datejust, som klageren hævdede at have arvet efter et familiemedlem omkring 1995.

Klagerens påstand og dokumentation

Klageren gjorde gældende, at uret havde en værdi på mellem 30.000 og 50.000 kr., men at selskabet blot havde ydet en skønsmæssig erstatning på i alt 4.000 kr. Klageren kunne ikke fremlægge kvittering eller certifikat, da det var et arvestykke. Som dokumentation fremlagde han fotos, hvor han bar uret, og tilbød at stille vitterlighedsvidner til rådighed, der kunne bekræfte hans besiddelse af uret.

Selskabets argumentation

Alm. Brand Forsikring fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for urets ægthed og værdi. Selskabet anførte, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at forsikringstageren skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Da der var tale om et højt krav, stillede selskabet større krav til dokumentationen, såsom certifikat, serienummer eller ægthedsbevis. Selskabet bemærkede, at fotos alene ikke kan dokumentere ægthed, værdi eller lovlig oprindelse, jf. forsikringsaftalelovens § 35. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes dokumentationskrav:

"For at få erstatning skal sikrede kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at han/hun har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriser er som oplyst."

Selskabet havde anerkendt tyveriet og i sidste ende skønnet erstatningen til 4.000 kr. for uret, baseret på den fremlagte dokumentation.

Klageren fik ikke medhold i klagen.

Nævnet lagde vægt på, at det er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at det stjålne ur var et ægte Rolex-ur, og derfor kunne selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatningen til 4.000 kr. ikke kritiseres.

Nævnet begrundede afgørelsen med følgende centrale punkter:

1. Manglende Ægthedsbevis: Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for urets ægthed, såsom certifikat eller ægthedsbevis. Nævnet bemærkede, at særligt værdifulde ure som Rolex normalt sælges med certifikater, der burde gemmes eller overdrages ved arv.