Afslag på dækning for kritisk sygdom ved blodpropper i hjernen, Lewy Body demens og Parkinsonsymptomer

Klageren havde en forsikring med dækning ved visse kritiske sygdomme i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale forsikringssum i anledning af en anmeldt kritisk sygdom (blodprop i hjernen).

Selskabet afviste at udbetale forsikringssummen, da de mente, at klagerens tilstand ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af forsikringssum ved blodprop i hjernen, da der ikke ved MR-skanning var konstateret et nyt infarkt samtidig med, at klageren havde haft neurologiske udfald af en længere varighed end 24 timer.

Klageren ansøgte om udbetaling ved kritisk sygdom den 8. april 2010, da han mente, at han havde haft en blodprop i hjernen omkring den 17. februar 2010. Han havde de første symptomer i form af svimmelhed, og omkring den 23. februar 2010 begyndte en massiv hovedpine.

Selskabet indhentede lægelige oplysninger, hvoraf det fremgik, at klageren den 9. marts 2010 blev undersøgt på medicinsk afdeling grundet svimmelhed og sovende fornemmelse i venstre side af pande og isse. Den 18. marts 2010 blev der foretaget MR-skanning af klagerens hjerne, der viste følger efter et ældre infarkt, men ingen påviselige læsioner til at forklare klagerens symptomer og ingen friske infarkter.

Klageren anførte, at han blev MR-skannet på baggrund af nedsat pande-fure og v-øje hang, og at der nu var gået ca. 5½ måned, og han stadig var skæv i venstre ansigt og havde problemer med højre arm, smerter og nedsat kraft. Han havde svært ved at huske navne og tal. Klagerens læge kunne ikke forstå, at klageren havde fået afslag, og mente, at han skulle ansøge igen.

Selskabet bemærkede, at de havde lagt vægt på oplysningerne fra medicinsk afdeling, hvoraf det fremgik, at klageren blev indlagt i november 2009 efter at have pådraget sig et slag på venstre side af hovedet. Ved indlæggelsen var klageren ikke plaget af hovedpine, talebesvær, lammelse i ansigtshalvdel eller udfald svarende til ekstremiteterne. Resultatet af MR-scanningen viste følger efter et ældre infarkt og ingen påviselige symptomer, der kunne forklare klagerens symptomer. Ved scanningen var der ikke fundet friske infarkter.

Selskabet fastholdt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for udbetaling ved visse kritiske sygdomme, da der ikke ved MR-scanning var fundet et nyt infarkt, og der ikke samtidig havde været tale om neurologiske udfald af mere end 24 timers varighed.