Krav om procesudsugning ved svejsning af metalcontainere understøttes af Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om straks-påbud. Det betyder, at virksomheden straks skal sikre, at der anvendes effektiv procesudsugning ved svejsning i metal for at forebygge sundhedsskadelig og kræftfremkaldende påvirkning fra svejserøg.

Nævnets juridiske vurdering og begrundelse

Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på, at der ved svejsning i metal sker en udvikling af luftforurening, som er både sundhedsfarlig og kræftfremkaldende. I overensstemmelse med reglerne for skiftende arbejdssteder skal sådan forurening fjernes effektivt med procesudsugning på det sted, hvor den opstår, så vidt det er muligt.

• Bevisvægt: Nævnet har lagt de tilsynsførendes observationer til grund for afgørelsen. Som sagkyndig myndighed underlagt officialprincippet har de tilsynsførende pligt til at tale sandt og foretage objektive vurderinger. De tilsynsførendes observation af synlig røg under selve arbejdet vejer derfor tungere end virksomhedens forklaring om ophæftning.
• Sikkerhedsniveau: Da det var teknisk muligt at anvende mobilt procesudsug, udgjorde det manglende udstyr en overtrædelse af kravene til arbejdets udførelse.

Afgørelsen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 48 om sikkerhedsmæssigt forsvarlig anvendelse af stoffer og materialer samt Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, der giver hjemmel til at påbyde, at ulovlige forhold bringes i orden straks. Nævnet henviser desuden til bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, som specifikt stiller krav om procesudsugning ved denne type arbejde.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.