Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører anvendelsen af en svingbukker på en virksomhed, hvor der opstod en risiko for klemning i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. Sagen blev aktuel efter et tilsynsbesøg den 15. november 2023, der blev foranlediget af en arbejdsulykke samme dag.
En ansat praktikant udførte arbejde med at bukke 6 mm kanter på galvaniserede plader ved hjælp af maskinen. Under dette arbejde var det nødvendigt at have hænder og fingre placeret inde i eller meget tæt på maskinens kæber for at justere emnet korrekt, så forkanten ragede præcis 6 mm ud. Der var ikke etableret tekniske foranstaltninger som f.eks. et bagstop, der kunne sikre korrekt placering uden manuel indgriben i farezonen.
Virksomheden har anført, at de har truffet de mulige forholdsregler ved brug af svingbukkeren. De har blandt andet fremhævet:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om anvendelsen af svingbukkeren var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig i henhold til Arbejdsmiljøloven § 45, når arbejdet indebar, at de ansattes fingre kom tæt på maskinens kæber uden yderligere tekniske sikringsforanstaltninger.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud om straks at sikre, at anvendelse af svingbukkeren sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at svingbukkeren ikke blev anvendt forsvarligt på ulykkestidspunktet, da den ikke var egnet eller tilpasset til det specifikke arbejde med 6 mm buk. Nævnet har lagt vægt på, at arbejdet medførte en særlig fare, da hænderne var placeret i farezonen uden effektive sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. et bagstop.
Da der er konstateret en konkret klemningsfare, har Arbejdstilsynet hjemmel til at afgive et straks-påbud efter Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.


Sagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædning af personlige værnemidler. Ulykken fandt sted efter arbejde med produktet Ampreg 22 Resin, som indeholder epoxyforbindelser og er klassificeret som irriterende for både øjne og hud.
Den 17. december 2014 foretog Arbejdstilsynet en undersøgelse af ulykken. Det blev oplyst, at medarbejderen netop havde afsluttet arbejdet med resin-produktet og var i gang med at tage sine personlige værnemidler af. Ved afklædning af handskerne skete der et såkaldt "svirp", som bevirkede, at produktet blev slynget mod den ansattes ansigt og ramte øjnene. Produktet var mærket med specifikke sikkerhedsanvisninger om brug af beskyttelseshandsker og ansigtsskærm.
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.
Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets vurdering og fremførte følgende argumenter:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet – herunder den afsluttende afklædning af værnemidler – var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38 og de tilhørende regler i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4.

Klageren havde en gruppeulykkesforsikring hos Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af dækning efter ...
Læs mere
Sagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mereForslag til Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
Afgørelse om afvisning af dækning for personskade ved brug af rundsav grundet grov uagtsomhed