Fortolkning af rekonstruktions- og insolvensdirektivet: Udelukkelse af gældssanering baseret på objektivt ansvar for tredjemands svigagtige insolvens

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en spansk handelsret vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet), specifikt om adgangen til fuld gældssanering (den såkaldte 'ny chance') for insolvente fysiske personer.

Den insolvente skyldner, VT, søgte om gældssanering, men stod over for modstand fra den spanske skattemyndighed (AEAT). VT havde tidligere fungeret som direktør for to selskaber, hvis insolvens blev kvalificeret som 'svigagtig'. I den forbindelse blev VT erklæret 'berørt person' og pålagt solidarisk at dække selskabernes formueunderskud, hvilket udgjorde en betydelig del af hans personlige gæld.

Det centrale juridiske spørgsmål for den forelæggende ret var, om spansk lovgivning (TRLC artikel 487, stk. 1, nr. 4), der automatisk udelukker adgang til gældssanering for en fysisk person, der er holdt ansvarlig for en tredjeparts (selskabets) svigagtige insolvens, er forenelig med EU-direktivets krav om, at udelukkelse kun kan ske ved dokumenteret 'uhæderlig eller i ond tro' adfærd (artikel 23, stk. 1) og skal bygge på en subjektiv vurdering af skyldnerens individuelle situation (artikel 20, stk. 2, og artikel 23, stk. 2).

VT argumenterede for, at han skulle betragtes som en debitor i god tro over for sine egne kreditorer, og at det objektive ansvar for selskabets konkurs stred mod EU-retten, som kræver en subjektiv vurdering af dårlig tro. AEAT fastholdt, at VT's rolle i den svigagtige selskabsinsolvens berettigede udelukkelsen fra gældssanering.

Domstolen konkluderer, at rekonstruktions- og insolvensdirektivets artikel 23 ikke er til hinder for en national lovgivning, der udelukker adgang til gældssanering i en situation som den foreliggende, hvor skyldneren er holdt ansvarlig for en tredjemands svigagtige insolvens, selvom udelukkelsen ikke er baseret på en subjektiv vurdering af skyldnerens adfærd over for hans egne kreditorer.

Fortolkning af 'uhæderlig adfærd' (Artikel 23, stk. 1)

Domstolen fastslår, at begrebet 'uhæderlig eller i ond tro' adfærd over for 'kreditorer' (uden det possessive pronomen 'sine') i direktivets artikel 23, stk. 1, ikke udelukkende er begrænset til skyldnerens direkte personlige kreditorer.

• Når en person i sin egenskab af direktør for et selskab (hvis insolvens er svigagtig) i henhold til national lovgivning kan erklæres 'berørt person' og dermed solidarisk hæfter for selskabets gæld, bliver selskabets kreditorer potentielt dennes egne kreditorer.
• En uhæderlig adfærd eller adfærd i ond tro fra direktørens side over for selskabets kreditorer kan derfor sidestilles med uhæderlig adfærd over for dennes egne kreditorer.

Fortolkning af objektiv udelukkelse (Artikel 23, stk. 2)