Europæisk Arrestordre: Fortolkning af fakultative afslagsgrunde (Art. 4, nr. 4 og 6) – Krav om endelig dom og national jurisdiktionskompetence

Sagen C-481/23 (JMTB) vedrører fortolkningen af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre (EAW), særligt de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse i artikel 4, nr. 4) og 6).

Den præjudicielle forelæggelse stammer fra Audiencia Nacional i Spanien, efter at en spansk statsborger (JMTB), bosiddende i Rumænien, i første instans var idømt fængselsstraffe for skatte- og afgiftslovovertrædelser samt hvidvask af penge. Da dommen ikke var endelig på grund af en verserende kassationsappel, udstedte den spanske ret en EAW med henblik på at sikre tiltaltes tilstedeværelse under strafforfølgningen, efter han brød sine betingelser.

Den fuldbyrdende rumænske judicielle myndighed afslog overgivelsen ved at anvende to fakultative afslagsgrunde i den nationale lovgivning, som implementerede EU-rammeafgørelsen: for det første bopæl i Rumænien, og for det andet, at strafansvaret var forældet i henhold til rumænsk ret. Den spanske ret tvivlede på, om disse afslagsgrunde kunne påberåbes, da EAW’en ikke var udstedt til fuldbyrdelse af en endelig dom, og da de strafbare handlinger, begået i Spanien, ikke hørte under rumænsk jurisdiktion.

Centrale spørgsmål stillet til Domstolen:

• Artikel 4, nr. 6) (Bopæl): Kan denne afslagsgrund anvendes, når EAW’en er udstedt med henblik på strafforfølgning (ikke fuldbyrdelse af en endelig straf)?
• Artikel 4, nr. 4) (Forældelse): Kan denne afslagsgrund anvendes, når den fuldbyrdende medlemsstat (Rumænien) ikke har jurisdiktionskompetence over de strafbare handlinger i henhold til sin egen strafferet?

Domstolen fastslog, at de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som fastsat i artikel 4 i rammeafgørelse 2002/584, skal fortolkes strengt.

Fortolkning af artikel 4, nr. 6) (Bopæl/Statsborgerskab)

Domstolen konkluderede, at den judicielle myndighed, der skal fuldbyrde en EAW, ikke kan afslå fuldbyrdelsen i medfør af artikel 4, nr. 6), når arrestordren ikke er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller anden frihedsberøvende foranstaltning.

• EAW’en i hovedsagen blev udstedt med henblik på strafforfølgning og sikring af tiltaltes tilstedeværelse, da dommen ikke var eksigibel på grund af den verserende appel.
• Artikel 4, nr. 6), henviser specifikt til EAW'er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af straf, hvilket forudsætter en endelig dom og en forpligtelse fra den fuldbyrdende stats side til at overtage fuldbyrdelsen. Disse betingelser var ikke opfyldt.

Fortolkning af artikel 4, nr. 4) (Forældelse)