Beregning af invalidepension ved arbejdsulykke under nedsat arbejdstid til børnepasning og indirekte kønsdiskrimination

Vurdering af indirekte forskelsbehandling

Domstolen accepterede princippet om, at medlemsstater har kompetence til at knytte socialsikringsydelser til den faktisk oppebårne løn. Hovedspørgsmålet blev, om der forelå indirekte forskelsbehandling.

En særlig ufordelagtig situation foreligger navnlig, såfremt det kan påvises, at en national lovgivning stiller en betydelig større andel af personer af det ene køn ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn.

Domstolen fandt, at den forelæggende rets statistiske oplysninger (at 90% af alle, der reducerede arbejdstiden, var kvinder) var for generelle og utilstrækkelige til at bevise indirekte forskelsbehandling i dette konkrete tilfælde. Statistikken dækkede det samlede antal arbejdstagere med nedsat arbejdstid, men ikke specifikt den undergruppe, der stilles ugunstigt af beregningsreglen, nemlig:

• Arbejdstagere, hvis uarbejdsdygtighed skyldes en arbejdsulykke.
• Arbejdstagere, hvis ulykke indtraf efter de to første år med nedsat arbejdstid, hvor fuldtidsbidrag ellers var garanteret.

Uden mere specifikke statistiske data, der viser, at denne præcise ugunstigt stillede gruppe overvejende består af kvinder, kunne Domstolen ikke konstatere en overtrædelse af direktiv 79/7/EØF.

Afgørelsen bekræfter centrale principper vedrørende ligebehandling i social sikring og håndhævelsen af indirekte forskelsbehandling under EU-retten.

Princippet om ligebehandling (Direktiv 79/7/EØF)

• Anvendelsesområde: Direktiv 79/7/EØF gælder for lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod risici som sygdom, invaliditet og arbejdsulykker. Pension ved varig uarbejdsdygtighed som følge af en arbejdsulykke falder klart herunder.
• Indirekte forskelsbehandling: Dette defineres som en tilsyneladende neutral national regel, der stiller personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til det andet køn, medmindre reglen er objektivt begrundet i et legitimt mål og er hensigtsmæssig og nødvendig.

Bevisbyrde for indirekte forskelsbehandling

• Krav til statistik: For at påvise indirekte forskelsbehandling skal de statistiske data være relevante og væsentlige. De skal præcist afspejle andelen af mænd og kvinder i den gruppe, der faktisk stilles ufordelagtigt af den specifikke nationale regel, der bestrides.
• I denne sag var statistikken for bred, da den ikke isolerede de arbejdstagere, der var ramt af de negative konsekvenser efter udløbet af den toårige beskyttelsesperiode.

Medlemsstaternes kompetence

• Medlemsstaterne har kompetence til at fastsætte betingelserne for tildeling af socialsikringsydelser, forudsat at de overholder EU-retten, herunder princippet om ligebehandling.
• EU-retten pålægger ikke medlemsstaterne en generel forpligtelse til at tildele ydelser baseret på fiktive bidrag i perioder med reduceret erhvervsmæssig beskæftigelse grundet børneopdragelse (Gómez-Limón Sánchez-Camacho-retspraksis), ud over de fordele medlemsstaten selv vælger at give (som den toårige fulde bidragsperiode i spansk ret).

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Beregning af pension ved deltidsarbejde: Ikke nødvendigvis indirekte forskelsbehandling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia (Spanien) vedrørende fortolknin...

14. april 2015Læs mere

EU-Domstolen

Indirekte forskelsbehandling: Længere bidragsperiode for deltidsansatte ved alderspension

Sagen omhandler Isabel Elbal Morenos ansøgning om alderspension i Spanien, som blev afvist, fordi hun ikke opfyldte minimumsbidrag...

22. november 2012Læs mere

EU-Domstolen

Deltidskoefficient og maksimumsbeløb for arbejdsløshedsydelse: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco (h...

17. november 2015Læs mere