Afslag på omgørelse af aktionærlån: Manglende skatteansættelse forhindrer behandling efter Skatteforvaltningslovens § 29

Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på tilladelse til fejlretning og omgørelse af hævninger fra et selskabs konto, som SKAT betragtede som aktionærlån omfattet af Ligningsloven § 16 E. Klageren, der er ejer af et ApS, havde i 2013 foretaget flere hævninger på selskabets konto, idet de fejlagtigt antog, at det var hævninger fra deres personligt drevne virksomhed. Beløbet på 95.130 kr. blev tilbageført til selskabet i maj 2014, straks efter at fejlen blev konstateret i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2013.

Revisor anmodede på vegne af klageren om fejlretning, subsidiært omgørelse, med henvisning til, at midlerne ikke var tiltænkt aktionæren på selskabets bekostning, og at dispositionerne var en fejldisponering af forretningsmæssig karakter, der aldrig ville være gennemført med kendskab til de skatteretlige konsekvenser. Det blev fremhævet, at formålet med Ligningsloven § 16 E var at fjerne incitament til at udbetale løn eller udbytte i form af lån, hvilket ikke var tilfældet her.

SKAT afviste anmodningen om fejlretning, da der var tale om flere hævninger og ikke en enkeltstående ekspeditionsfejl. SKAT afviste også omgørelse, da det var SKATs opfattelse, at det måtte have stået klart for aktionærerne, at der skete en betaling fra selskabet til dem personligt, og at de skattemæssige konsekvenser af et aktionærlån som udgangspunkt måtte forventes at være forudset. SKAT henviste til forarbejderne til Ligningsloven § 16 E, hvoraf det fremgår, at omgørelsesmulighederne er begrænsede, medmindre aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser.

Klageren fastholdt, at dispositionen utvivlsomt havde haft utilsigtede og væsentlige skattemæssige virkninger, og at de øvrige betingelser for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt. Klageren henviste til Højesterets praksis (SKM2006.629.HR) og Landsskatterettens afgørelser (SKM2010.730.LSR, SKM2006.404.LSR) samt Ligningsrådets afgørelser (SKM2002.122.LR, SKM2001.657.LR), der understøtter, at omgørelse kan tillades, selvom den skattemæssige virkning burde have været forudset, eller hvis der var uvidenhed om en klar retsregel. Klageren argumenterede for, at de ikke var vidende om konsekvenserne af de nye regler om aktionærlån på tidspunktet for hævningerne, og at en beskatning ville være urimelig og i strid med lovgivers intentioner, da der ikke var tale om skatteundgåelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke var tale om en ren fejlekspedition, der kunne rettes uden for omgørelsesinstituttet, da der var tale om flere hævninger med et bagvedliggende hensyn om rentebesparelse. Vedrørende omgørelse henviste Landsskatteretten til, at det er en betingelse i Skatteforvaltningsloven § 29, at der foreligger en skatteansættelse på baggrund af de foretagne dispositioner. Da der ikke var foretaget en forhøjelse af anpartshavernes skatteansættelse for indkomståret 2013 som følge af hævningerne, var betingelsen for omgørelse ikke opfyldt.