Search for a command to run...
Dato
9. oktober 2025
Hoved Emner
Processuelle bestemmelser
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Omgørelse, Skatteforvaltningsloven § 29, Aktionærlån, Utiltsigtede skattemæssige virkninger, Skatteansættelse, Ligningsloven § 16 E
Relaterede love
Sagen vedrører klagerens anmodning om tilladelse til omgørelse efter Skatteforvaltningslovens § 29 af en række overførsler fra hans selskab til hans private aktiedepot i indkomstårene 2020 og 2021. Klageren, der er eneanpartshaver i selskabet, havde købt aktier med selskabets midler via en mobilapp, men aktierne blev fejlagtigt indsat i hans personlige depot. Dette udgjorde potentielt ulovlige aktionærlån, som ville medføre beskatning efter Ligningsloven § 16 e.
Klageren anførte, at dispositionerne var foretaget i uvidenhed om, at de udgjorde ulovlige aktionærlån. Han gjorde gældende, at alle betingelser for omgørelse i SFL § 29 var opfyldt, herunder at:
De overførsler, der ønskedes omgjort i 2020, udgjorde i alt:
| Dato | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Diverse datoer i 2020 | 2.801.708,30 |
Skattestyrelsen afviste anmodningen. Styrelsen lagde vægt på, at det er en grundlæggende forudsætning for omgørelse efter Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at der foreligger en skatteansættelse, som er afledt af den civilretlige disposition, der ønskes omgjort. Da selskabslånene for 2020 og 2021 ikke var indberettet som udbytte, og Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse om beskatning efter LL § 16 E, forelå der ingen skatteansættelse, der hvilede på dispositionerne. Anmodningen faldt derfor uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Skattestyrelsen præciserede, at hvor omvalg () vedrører ændring af et valg i oplysningsskemaet, forudsætter omgørelse en ændring af en civilretlig aftale, der har udløst en skatteansættelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at give afslag på tilladelse til omgørelse.
Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse vedrørende beskatning af ulovligt aktionærlån vedrørende overførslerne mellem selskabets og klagerens private depot.
Landsskatteretten fandt, at da der ikke forelå en ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst, som hvilede på den privatretlige disposition (overførslerne), var betingelsen i Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 ikke opfyldt, og omgørelse kunne derfor ikke ske.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over SKATs afslag på tilladelse til fejlretning og omgørelse af hævninger fra et selskabs konto, som SKAT betragtede som aktionærlån omfattet af Ligningsloven § 16 E. Klageren, der er ejer af et ApS, havde i 2013 foretaget flere hævninger på selskabets konto, idet de fejlagtigt antog, at det var hævninger fra deres personligt drevne virksomhed. Beløbet på 95.130 kr. blev tilbageført til selskabet i maj 2014, straks efter at fejlen blev konstateret i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2013.
Revisor anmodede på vegne af klageren om fejlretning, subsidiært omgørelse, med henvisning til, at midlerne ikke var tiltænkt aktionæren på selskabets bekostning, og at dispositionerne var en fejldisponering af forretningsmæssig karakter, der aldrig ville være gennemført med kendskab til de skatteretlige konsekvenser. Det blev fremhævet, at formålet med Ligningsloven § 16 E var at fjerne incitament til at udbetale løn eller udbytte i form af lån, hvilket ikke var tilfældet her.
SKAT afviste anmodningen om fejlretning, da der var tale om flere hævninger og ikke en enkeltstående ekspeditionsfejl. SKAT afviste også omgørelse, da det var SKATs opfattelse, at det måtte have stået klart for aktionærerne, at der skete en betaling fra selskabet til dem personligt, og at de skattemæssige konsekvenser af et aktionærlån som udgangspunkt måtte forventes at være forudset. SKAT henviste til forarbejderne til Ligningsloven § 16 E, hvoraf det fremgår, at omgørelsesmulighederne er begrænsede, medmindre aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser.
Klageren fastholdt, at dispositionen utvivlsomt havde haft utilsigtede og væsentlige skattemæssige virkninger, og at de øvrige betingelser for omgørelse i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt. Klageren henviste til Højesterets praksis (SKM2006.629.HR) og Landsskatterettens afgørelser (SKM2010.730.LSR, SKM2006.404.LSR) samt Ligningsrådets afgørelser (SKM2002.122.LR, SKM2001.657.LR), der understøtter, at omgørelse kan tillades, selvom den skattemæssige virkning burde have været forudset, eller hvis der var uvidenhed om en klar retsregel. Klageren argumenterede for, at de ikke var vidende om konsekvenserne af de nye regler om aktionærlån på tidspunktet for hævningerne, og at en beskatning ville være urimelig og i strid med lovgivers intentioner, da der ikke var tale om skatteundgåelse.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at der ikke var tale om en ren fejlekspedition, der kunne rettes uden for omgørelsesinstituttet, da der var tale om flere hævninger med et bagvedliggende hensyn om rentebesparelse. Vedrørende omgørelse henviste Landsskatteretten til, at det er en betingelse i Skatteforvaltningsloven § 29, at der foreligger en skatteansættelse på baggrund af de foretagne dispositioner. Da der ikke var foretaget en forhøjelse af anpartshavernes skatteansættelse for indkomståret 2013 som følge af hævningerne, var betingelsen for omgørelse ikke opfyldt.

Sagen omhandler en anmodning om omgørelse af dispositioner vedrørende et aktionærlån, som havde ført til dobbeltbeskatni...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om omgørelse af en kontant indfrielse af et ulovligt aktionærlån. En hovedaktionær var blev...