Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, EU-medlemsstater
Generaladvokat
von Danwitz
Sagen angår en præjudiciel anmodning fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af databeskyttelsesforordningen (GDPR), navnlig princippet om dataminimering, i forbindelse med en transportvirksomheds (SNCF Connect) obligatoriske indsamling af kunders tiltaleform (»hr.« eller »fru«) ved onlinekøb af togbilletter. Foreningen Mousse indgav klage til den franske tilsynsmyndighed (CNIL) med påstand om, at denne praksis stred mod kravene om lovlig behandling og dataminimering, da oplysningen om tiltaleform ikke var nødvendig for at levere transportydelsen. CNIL havde oprindeligt afvist klagen.
Hovedspørgsmålet, som den franske domstol rejste, var, om indsamling af oplysninger om kunders tiltaleform, som indirekte afslører kønsidentitet, kan anses for nødvendig enten af hensyn til opfyldelse af kontrakten eller for at forfølge en legitim interesse (typisk forretningsmæssig kommunikation og høflighed), som tilsidesætter dataminimeringsprincippet. Mousse argumenterede desuden for, at den obligatoriske indsamling medførte en risiko for forskelsbehandling og indgreb i retten til frit at fastlægge sit kønsudtryk, især for kunder, der ikke identificerer sig med de binære tiltaleformer.
De præjudicielle spørgsmål fokuserede på to hovedaspekter:
Domstolen fastslog, at den obligatoriske behandling af oplysninger om kunders tiltaleform med henblik på personlig tilpasning af forretningsmæssig kommunikation, baseret på formodet kønsidentitet, som udgangspunkt er ulovlig i henhold til GDPR’s principper om lovlighed og dataminimering.
Domstolen fandt, at behandlingen af tiltaleformen ikke var objektivt uundværlig eller væsentlig for opfyldelsen af transportkontrakten (levering af rejsehjemmel og kommunikation i forbindelse hermed).
En personlig tilpasning af den forretningsmæssige kommunikation baseret på en ud fra tiltaleformen formodet kønsidentitet [forekommer] hverken at være objektivt uundværlig eller væsentlig for at kunne opfylde den pågældende kontrakt korrekt.
Domstolen bemærkede, at virksomheden kunne anvende mindre indgribende løsninger, såsom generiske, inkluderende høflighedsfraser, hvilket ville opfylde kommunikationsformålet uden at kræve kundens køn/tiltaleform.
Behandling af tiltaleformen kan heller ikke let begrundes med en legitim interesse (såsom markedsføring eller høflighed) medmindre tre kumulative betingelser er opfyldt. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om:
Domstolen fastslog, at den registreredes eventuelle ret til indsigelse (Artikel 21) ikke må tages i betragtning, når man vurderer, om behandlingen er nødvendig (og dermed lovlig) i henhold til Artikel 6, stk. 1, litra f). Retten til indsigelse er en efterfølgende beskyttelsesforanstaltning og kan ikke erstatte kravet om lovlighed og nødvendighed i udgangspunktet.
Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV. Tilsynet udtaler kritik af DR’s indsamling af brugernes navne, men finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere det obligatoriske login.

Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien, som omhandler sammenstødet mellem beskyttelse af personoplysninger (GDPR) og forpligtelsen til offentliggørelse af selskabsdokumenter i et nationalt handelsregister, fastsat i henhold til EU’s selskabsdirektiv (nu Direktiv 2017/1132).
Tvisten opstod mellem Agentsia po vpisvaniyata (det bulgarske registreringsagentur, der fører handelsregistret) og en selskabsdeltager, OL. OL anmodede om sletning af visse personoplysninger (såsom identifikationsnummer, detaljer om identitetskort, bopælsadresse og underskrift) fra en selskabsaftale, der var blevet offentliggjort i registret i forbindelse med selskabets stiftelse. Disse oplysninger var ikke lovpligtige i henhold til national lovgivning eller EU-direktivet.
Til socialpsykiatriske botilbud
Kulturministeren har nu modtaget en lang række anbefalinger til, hvordan foreningslivet kan blive fri for bøvl og bureaukrati.
OL gjorde gældende, at offentliggørelsen udgjorde ulovlig behandling og krævede sletning af oplysningerne samt erstatning for immateriel skade som følge af frygt og bekymring over potentielt misbrug. Agenturet afviste sletning med henvisning til, at OL ikke havde indsendt en renset (skjult/redigeret) kopi af aftalen, som krævet af nationale procedureregler, hvilket Agenturet fastholdt var nødvendigt for at opretholde dokumentets integritet.
De centrale spørgsmål, som den forelæggende ret stillede, omhandlede Agenturets status som dataansvarlig, lovligheden af behandlingen af ikke-obligatoriske oplysninger, rækkevidden af retten til sletning i lyset af nationale formkrav, og fortolkningen af ”immateriel skade” under GDPR Artikel 82.
### Formål og baggrund Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamen...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mereForslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden